Hvornår er hunden for gammel ?

Hvilke ændringer kan du forvente hos den ældre hund ?. Og hvad gør du, hvis du er i tvivl, om hunden nu også har et godt og værdigt liv ?.

Det er en stor glæde at have en ældre hund. Man kender hinanden i stort og småt, og kanterne er fra begge sider slebet godt og grundigt af. Men, men – så kommer tankerne: Er ændringerne i hundens adfærdsmønster tegn på sygdom ?. Eller er de bare tegn på, at dåbsattesten ikke er helt ny mere ?. Hunden vil ikke gå helt så lange ture, som den plejer. Den sover mere, end den plejer. Hørelsen er måske lidt dårligere. Og om morgenen kan det knibe med at springe ud af sengen.

Normale ændringer

De ændringer behøver på ingen måde at være sygdomstegn, men bare helt almindelig tegn på, at hunden ændrer sig med alderen. Ikke bare fysisk, men i høj grad også psykisk. Hvis vi et kort øjeblik ser lidt på de tobenede dyr, så har en person på 25 år ikke de samme ønsker, hverken på det fysiske eller psykiske område, som en person på 60 år. Og begge kan være akkurat lige sunde, velfungerende og glade og tilfredse med tilværelsen. Sådan er det også i hundeverdenen.

Hvornår er det sygdom ?.

Men hvordan ved vi som hundeejere så, om hundens nuværende adfærd alene er aldersbetinget, og at ændringerne ikke skyldes sygdom – måske endda sygdom, der giver smerte ?. Ja, helt enkelt er det heller ikke altid. De vigtigste iagttagelser gøres af ejeren i hjemmet. Virker hunden glad, når man kommer hjem, eller ser den trist ud og vil helst være for sig selv ?. Snuser hunden rundt under lufteturene, eller lunter den bare af sted bag sin ejer ?. Hvis den er blevet lidt gumpetung om morgenen, halter den så direkte på et ben, når den er kommet i gang ?.

Spørg dyrlægen

På et eller andet tidspunkt kommer man som hundeejer i tvivl, og så må man søge professionel bistand. Den dyrlæge, som har kendt hunden fra hvalp – og måske ejeren i endnu flere år, er ofte en god rådgiver. Dels ser man som dyrlæge på hunden med et mere objektivt syn, og dels vil en klinisk undersøgelse ofte afsløre, om der er tegn på egentlig smerte eller andre ubehagelige sygdomstegn. Samtidig kender man som dyrlæge ofte også ejerens indstilling og holdninger. Det gør det meget lettere at vurdere, hvordan de tegn på sygdom eller aldring, som ejeren fortæller om, skal tolkes. Ejeren svarer jo på de spørgsmål, som man egentligt hellere ville have haft hunden til at svare på, hvis det nu ellers havde været muligt.

Søg hjælp

Er der stadig tvivl, kan dyrlægen lave et såkaldt geriatisk tjek, hvor man ved hjælp af en blodprøve og måske også en urinprøve finder frem til, om der er noget galt. Og hvis der er, er det så noget, der kan forebygges eller helbredes ?. Samværet med den gamle hund skal være en positiv oplevelse for begge parter. Er du i tvivl, om du gør det rigtige, så søg hjælp hos en, du har tillid til, og som kan give gode råd og vejledning.

Kilde Finn Boserup - Fagdyrlæge / Dyrefondet.

Hvad er der sket siden sidst...


Unknown column 'created' in 'order clause'