Afghansk Mynde

Oprindelen til den originale afghaner fandt formentlig sted i grænsestrøgene mellem Afghanistan, Pakistan og Indien, hvor den stadig findes i en række lokale varianter. Herunder også i en korthåret version. Racen er derfor kendt under mange navne, f.eks. som balkh tazi, barutzy hound, baluchi hound og kabul tazi.

De hunde vi ser her i vesten ligner i al deres pragt ikke de oprindelige hunde særligt meget, hverken anatomisk eller eksteriørmæssigt. Hvis man ønsker sig en hund af mere oprindelig type, bør man kikke på en af de to varianter vi kender som bakhmull og khalag tazi.

Hvor gammel racen er ved ingen med sikkerhed, men den er sikkert meget gammel. Lignende hunde er afbildet i grottetegninger i Afghanistan som er ca. 4.000 år gamle, så racen er sikkert opstået for omkring 5.000 år siden. Den er altså en af vores ældste hunderacer.

Nogle har ment at denne hund oprindelig kom til Afghanistan fra Mellemøsten, og at den har et fælles ophav med saluki, sloughi og azawakh. Moderne forskning med DNA har imidlertid vist at det ikke kan være tilfældet. Afghaneren står sloughi og azawakh genetisk nærmere end den gør saluki, men alligevel så fjernt at man ikke kan snakke om et slægtskab.

De første afghanere kom til Europa sidst i 1800-tallet, indført af soldater, som vendte hjem fra krig i Afghanistan, men den kan ikke regnes som etableret her før efter første verdenskrig. Storbritannien regnes som hjemland og er ansvarlig for racestandarden.

Afghanistan

Hovedsagelig blevet brugt som vagt- og hushunde, men også til hetzjagt (coursing).

12 år

Karakteristiske pels med meget tynd struktur. Kræver god pleje.

Gylden over i beige

65

26

Øjensygdom, især grå stær.

Udendørs er den en meget livlig og aktiv hund, som gerne jager naboens kat hvis den får chancen. Den har fortsatt en god del jagtinstikt i sig, så den vil jage hvis muligheden er der. Den er imidlertid god sammen med andre hunder, men har brug for en god del fysisk træning for at forblive harmonisk og trives maksimalt.