Amerikansk Akita

Historisk har Amerikansk Akita samme oprindelse som den japanske akita. Siden 1603 blev Akita Matagi-racen (middelstore hunde til bjørnejagt) i Akita-distriktet brugt som kamphunde. Fra 1868 krydsede man Akita Matagi med Tosa og Mastiff. Som følge heraf blev racens størrelse forøget, men de træk, der er karakteristiske for spidshunde-typen, gik tabt. I 1908 blev hundekampe forbudt, men racen blev alligevel bevaret og forbedret som en stor, japansk race. Resultatet heraf blev, at 9 fremragende eksemplarer af denne race blev betegnet som ”Natur-monumenter” i 1931.

Under Anden Verdenskrig (1939-1945) var det almindeligt at bruge pelsen fra hunde i militær udrustning. Politiet beordrede indfangning og konfiskation af alle andre hunde end Schæferhundene, der blev brugt til militære formål. Nogle Akita-beundrere søgte at slippe uden om denne ordre ved at krydse deres hunde med Schæferhunde. Ved afslutningen af Anden Verdenskrig var Akita’erne drastisk reduceret i antal og fandtes som tre veldefinerede typer: 1) Matagi Akita, 2) Kamp-Akita og 3) Hyrde-Akita. Dette skabte en meget forvirrende situation for racen.
Under genopbygningen af den rene race efter krigen opnåede Akita’en Kongo-go af Dewa-linien en kortvarig, men meget stor popularitet. Mange Akita’er af Dewa-linien, hvis træk bar præg af indflydelsen fra Mastiff og Schæferhund, blev bragt til USA af medlemmer af de amerikanske styrker. Akita’erne af Dewa-linien, der var var intelligente og i stand til at tilpasse sig forskellige omgivelser, fascinerede opdrættere i USA, og linien blev videreudviklet med et voksende antal opdrættere og stor vækst i popularitet.

The Akita Club of America blev etableret i 1956, og American Kennel Club (AKC) godkendte racen (med indskrivning i stambogen og berettiget til udstilling) i oktober 1972. På det tidspunkt havde AKC og JKC (Japan Kennel Club) imidlertid ingen gensidige aftaler om accept af hinandens stamtavler, og derfor var døren lukket for indførsel af de nye blodlinier fra Japan. Af den grund blev Akita’erne i USA betydeligt forskellige fra Akita’erne i oprindelses-landet Japan. Racen udviklede sig som en særlig type i USA, uændret i karakteristiske træk og type siden 1955, hvad der stod i skarp kontrast til de japanske Akita’er, der blev krydset med Matagi Akitas for at genskabe den originale, rene race.

Japan, udviklet i USA

Ledsagehund.

13 år

Dobbelt pels. Underulden er tyk, blød og tæt og kortere end yderpelsen, som er lige, grov til stiv og står noget ud fra kroppen.

Flerfarvet, såsom rød, fawn, hvid etc. også pinto (broget) og brindlet.

71

55

Ingen info er p.t. tilgængelig

Den amerikanske akita er en stor og kraftig hund med et moderat motionsbehov.