Grand Danois

Grand danois er en ældgammel race, som blev fremavlet flere steder i Nordeuropa.

Som forfædre til vore dages Grand Danois ('Deutsche Dogge') må man anse den gamle 'Bulbider' så vel som de parforcejagt- og vildsvinehunde, der var en mellemting mellem den stærke Mastiff af engelsk type og en hurtig, smidig mynde. Ved betegnelsen 'Dogge' forstod man oprindelig en stor, stærk hund, som ikke behøvede at høre til en bestemt race.

Senere betegnede tyske navne som 'Ulmer Dogge', 'Englische Dogge', 'Dänische Dogge', 'Hatzrüde', 'Saupacker' og 'Grosse Dogge' forskellige typer af disse hunde, alt efter farve og størrelse. I 1878 besluttede en syvmands-komité i Berlin, bestående af engagerede opdrættere og dommere, at sammenfatte alle de ovennævnte varianter under navnet 'Deutsche Dogge'.

Dermed blev den avlsmæssige grundsten nedlagt for en selvstændig, tysk hunderace. I 1880 blev der i forbindelse med en udstilling i Berlin for første gang fastlagt en standard for racen, som siden 1888 har været varetaget af "Deutscher Doggen-Club 1888 e.V." og i årenes løb flere gange er blevet ændret.

Tyskland

Selskabshund, vagt- og forsvarshund.

Ingen info er p.t. tilgængelig

Meget kort og tæt, glat tilliggende.

Grand Danois avles i tre selvstændige varianter: gul og tigret, sort/hvidbroget og sort, blå.

80

55

Hofteledsdysplasi, Kongenitale hjertesygdomme (herunder dilateret cardiomyopati), autoimmune thyroiditis (primær hypothyroidisme), og øjensygdomme (herunder kataract).

Kræver moderat motion.