Hunde til salg
Statistik lige nu
Godkendte links: 1231
Ventende links: 3
Låste links: 0
Kategorier ialt: 75
Artikler: 211
Galleri: 10
Update: 22


Artikler
Lopper, skovflåter og lus
Lopper er en helårsplage

Tidligere sagde man at "loppesæsonen" gik fra slutningen af April til slutningen af Oktober. Men centralvarme og væg til væg tæpper i husene har givet lopperne gode betingelser for at formere sig året rundt - og det gør de.

Lopper skal suge blod for at kunne formere sig. Deres bid klør og svier og kan give regulær allergi med eksem og håraffald. Lopperne kan også overføre bændelorm.

Flåter er et stigende problem

Efterhånden er skoflåten blevet almindelig i Danmark, ikke bare i skovområderne, men også i parker og haver. Flåterne
sidder i vegetationen, klar til at hoppe på forbipasserende dyr, de kan suge blod af. Ud over at give hudirritation og infektioner, kan flåterne overføre alvorlige sygdomme som f.eks borreliose. Faktisk er de verdens næststørste overfører
af smitsomme sygdomme, kun overgået af moskitoer.

Lus er bare irriterende

Både hunde og katte kan få lus. Katte er normalt ikke særligt generede af dem, hvorimod hunde kan få kløe, udslæt og småsår på huden, hvor lusene har bidt. Lusene limer deres æg fast på pelshårene helt nede ved huden men heldigvis er de ikke så svære at komme til livs - og de går ikke på mennesker.

Kilde - Sendt fra Frontline Vet.
Artiklen er lagt online d. 10-01-2003 00:11:06 og er ikke opdateret siden den blev lagt online