Hunde til salg
Statistik lige nu
Godkendte links: 1231
Ventende links: 3
Låste links: 0
Kategorier ialt: 75
Artikler: 211
Galleri: 10
Update: 22


Artikler
Allergi
Loppeallergi er den hyppigste hudsygdom hos hunde på verdensplan - i de områder hvor lopper findes. Alle hunde kan blive loppeallergiske, men hunde med indåndingsallergi (se senere) er særligt udsatte. Hunde udsat for lopper i en meget ung alder har en mindre risiko for at udvikle loppeallergi senere i livet, end hunde som sent udsættes for lopper. Hunde som løbende er udsat for lopper er mindre tilbøjelige til at udvikle loppeallergi end hunde som udsættes for lopper med lange mellemrum.Den første hudforandring ved loppeallergi er en lille hævelse huden som ligner et myggestik og som især findes omkring navlestedet, bagest på ryggen og på lårenes inderside. Senere kommer der hårtab og mørke pletter med fortykkelse i huden, hvor der også dannes skæl.

Der kan også tit opstå infektioner. Hos nogle hunde udvikles knuder i huden, især på den bageste del af lænden. Normalt er det ikke noget problem at stille diagnosen. Sammen med de nævnte symptomer vil der være levende lopper og loppeafføring på hunden. Hvis der er usikkerhed om hunden har allergi, kan der laves en allergitest. Når dyret først er allergisk over for lopper vil det altid være det, så man kan ikke helbrede loppeallergi, men det er muligt at forebygge lopper og ved loppeangreb skal der behandles hurtigst muligt. Hunde med bakterieinfektioner behandles med antibiotika. Hvis lopper er umulige at undgå, kan en vedvarende behandling med medicin der dæmper kløen komme på tale.

Indåndingsallergi (atopi)

Ved indåndingsallergi eller atopi udvikler dyret allergi over for allergener, som optages i kroppen ved indånding. Denne form for allergi er arvelig og dyrene er allergikere hele livet.Det første symptom er kløe oftest uden synlige forandringer i huden. Kløen er speciel kraftig ansigt, ned ad forbenene, på poterne, i armhuler og lysker. Typisk vil symptomerne starte omkring 1-2 års alderen. Mange hunde med indåndingsallergi vil have tilbagevendende øregangsbetændelse. Med tiden kan der komme slidt pels, kradsesår i huden, mørke områder og fortykkelse af huden samt hårtab hvor hunden klør sig.

Ofte vil der være bakterieinfektioner i huden. Ud over hudsymptomer kan der være et slimet flåd fra øjnene, hævede, røde øjenslimhinder og nysen.Hundens symptomer vil i langt de fleste tilfælde være tilstrækkeligt til en mistanke om indåndingsallergi. En sikker diagnose stilles ved allergitest (priktest), hvor forskellige allergener sprøjtes ind i huden og reaktionen aflæses efter 15 - 30 minutter.Når det gennem allergitestning er fastslået hvad hunden ikke kan tåle ville den absolut bedste behandling være at undgå disse allergener. Desværre er det under de fleste forhold ikke muligt.Den foretrukne behandling ved indåndingsallergi vil derfor være vaccinationer, hvor man får lavet en vaccine indeholdende de allergener, hunden har problemer med. Vaccinen gives i stigende dosis efter et fastlagt skema - til sidst een gang om måneden. Vaccinen gives resten af hundens liv og der er god effekt hos omkring 70% af hundene.Hvis vaccination ikke har effekt eller ikke ønskes af ejeren kan forskellige former for medicin, der dæmper symptomerne anvendes.Det vil hos langt de fleste hunde med indåndingsallergi kunne lade sig gøre med een af de nævnte behandlingsformer - eller en kombination af disse - at få en hund som er symptomfri eller har så få symptomer, at den kan leve et godt liv. Der findes ingen behandling som kan kurere disse hunde, så allergien forsvinder.

Kontaktallergi

Kontaktallergi forekommer ikke ret tit, blandt andet fordi hunde på grund af pelslaget kun sjældent får kontakt mellem selve huden og omgivelserne.Symptomerne er meget varierede: Der kan være forskellige grader af hudbetændelse med røde områder, der kan komme hudfortykkelse, mørke pletter på huden og der kan være blærer i det akutte stadie. Endelig kan der opstå bakterieinfektioner og huden kan virke pergamentagtig på overfladen som rest fra et tidligere angreb. Kløe kan også forekomme.Forandringerne vil være at finde på snudeparti/hage (foderskål af plast), omkring halsen (halsbånd), poter (underlag), undersiden af maven (underlag), pungen hos hanhunde, halepartiet og indersiden af ørelapperne (øredråber/ørerensemidler).Diagnosen kan stilles ved at udføre en lappetest, hvor det mistænkte allergen plastres på hundens hud. Ofte vil diagnosen være baseret på en mistanke, som kan bekræftes ved at fjerne det mistænkte allergen (plastfoderskål, legetøj af plast/gummi, halsbånd, tæppe i kurv, lokalbehandling med mistænkte medikamenter etc.). Den bedste behandling er at fjerne årsagen. Hvis det ikke er muligt kan der behandles med medicin, der dæmper kløen.Langtidsudsigterne for hunde med kontaktallergi er gode hvis allergenet kan findes og fjernes.

Fødemiddelallergi

Fødemiddelallergi anses ikke for at være arvelig. Symptomerne kan begynde på et hvilket som helst tidspunkt i hundens liv (5 mdr-14 år) og ofte har hunden spist det allergifremkaldende foder gennem længere tid (mere end 2 år). Der findes ikke nogen speciel tørfoderallergi. Proteinforgiftning findes heller ikke, selv om begrebet har været anvendt i mange år. Desuden findes ikke noget foder, som ikke kan fremkalde allergi. Hvis en hund er fødemiddelallergiker vil den før eller siden reagere på én eller flere typer af føde. Symptomerne svarer til de, som er nævnt for indåndingsallergi, men der kan være en tendens til at de bliver værre ved fødemiddelallergi. Det er dog sjældent at se mave/tarmforstyrrelser hos hunde med fødemiddelallergi sideløbende med hudsymptomer. Man kan ikke allergiteste for fødemidler, så den eneste måde er at sætte den mistænkte hund på en såkaldt udelukkelsesdiæt, hvor hunden gennem en periode fodres med et stærkt begrænset antal fødemidler, som den ikke tidligere har fået gennem sit normale foder. Det bedste - men absolut ikke nemmeste vil være en individuel sammensat hjemmekogt diæt, som består af én kilde til kulhydrat (kartofler eller ris), eet kødfoder (lam, kalkun, vildt, and, kanin eller lign) samt vand. Der er inden for de sidste år kommet nogle ganske få anvendelige specialfodertyper, som forhandles gennem dyrlægen. Hunden fodres i 5 uger uden noget tilskud i form af vitaminer, godbidder, tyggeben eller lignende. Hvis der i løbet af 5 uger kan konstateres en bedring skiftes tilbage til normalt foder i 1-2 uger, og hvis symptomerne vender tilbage, er diagnosen stillet og man må finde frem til et andet foder, som hunden kan tåle. Da fødemiddelallergi er en type allergi, hvor det er muligt at undgå allergenet, vil en medicinsk behandling ikke være særligt aktuel.

Kilde: DDD Pjece.
Artiklen er lagt online d. 12-11-2002 13:45:53 og er ikke opdateret siden den blev lagt online