Lige nu: 1274 links / 72 kategorier Start Tip et link Nyeste sider Top links Artikler (206) Om

Bekendtgørelse om forbud mod brug af visse aggregater, halsbånd mv. til dyr

Bekendtgørelse om forbud mod brug af visse aggregater, halsbånd mv. til dyr1)

I medfør af § 11, stk. 1, § 12, stk. 1, og § 28, stk. 5, i dyreværnsloven, jf. lov nr. 386 af 6. juni 1991 som ændret senest ved lov nr. 80 af 9. februar 1999, fastsættes følgende:

§ 1. Brugen af ethvert fjernbetjent eller automatisk virkende aggregat, der hæftes på dyr, og som påfører dyret elektrisk stød eller anden væsentlig ulempe, når det aktiveres, er forbudt.

§ 2. Halsbånd skal være lavet af et materiale, der er velegnet til brug på den pågældende dyreart og ikke på nogen måde skader dyret.

Stk. 2. Brugen af halsbånd, der på den indvendige side er forsynet med skarpe eller spidse pigge, er forbudt.

Stk. 3. Til hunde må der kun anvendes halsbånd med en fast lukning eller med en glidelukning, der har en selvudløsende stramningseffekt. Disse halsbånd må på indersiden være forsynet med stumpe metalombøjninger eller tappe, der dog højst må have en længde på 8 mm fra underkanten af efterfølgende led.

§ 3. Overtrædelse af §§ 1 - 2 straffes med bøde.

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2000.

§ 5. Bekendtgørelse nr. 600 af 12. juli 1993 om brug af halsbånd m.v. ved dressur af hunde ophæves.

Justitsministeriet, den 16. december 1999

Frank Jensen

Roulette

Prisoversigt - Dyrelæger

En prisportal der kan sammenligne priser på dyrelæger i dit lokalområde. Virker både til standar...

Tilfældige artikler

Når hunde slås

Et midaldrende ægtepar stod for en måneds tid siden i konsultationen med deres lille pomeranian på armen. Den så ikke synderlig dårlig ud, men forældrene fortalte, at den lige var blevet overfal




Prøv også anelinks.dk