TAK FORDI DU ER
FLINK AF NATUR

TAK, fordi du altid tager dit affald med dig. TAK, fordi du holder din hund i snor og samler hømhøm’er op. TAK, fordi du kun tænder bål på officielle bålpladser, og der hvor du må på stranden. TAK, fordi du gør plads til andre og sender et smil til dem, du møder på din vej. TAK, fordi du tager hensyn til naturens planter og dyr. TAK, fordi du er flink af natur!

Sådan bliver du flink af natur

Friluftsrådet, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen har samlet en række tips og gode råd til, hvordan vi alle sammen kan få en god oplevelse i vores fælles natur.

Hund i snor

Hold din hund i snor

Hunde skal holdes i snor i naturen. Det er både af hensyn til naturens vilde dyr og andre naturgæster. Og saml lige hundens hømhøm'er op, tak - så er du flink af natur.

Efterladt dåse

Husk dit affald

Affald der er smidt er det, der hyppigst generer os i naturen. Og det generer og ødelægger naturen. Så husk altid dit affald - og tag også gerne andres efterladte affald med.

Børn og bål

Tænd bål hvor du må

Bål er fantastisk - intet mindre! Du må tænde bål på etablerede bålsteder i skoven, og på stranden må du tænde et mindre bål, hvor der ikke er bevoksning.

Mountainbike

Gør plads til hinanden

Vi er rigtig mange, der bruger naturen på forskellige måder - og vi er endnu flere denne sommer. Så gør plads til hinanden på stier, udsigtspunkter og overnatningspladser.

Søstjerner

Pas på naturen

Der er god plads til os alle i naturen - men pas på naturens planter og dyr, når tager ud på nye oplevelser. Efterlad altid naturen som du gerne selv vil finde den.

Kløversti

Kend reglerne i naturen

Der gælder forskellige regler for, hvordan du må færdes i offentlig og privatejet natur. Kender og følger du reglerne er du næsten garanteret nye både små og store naturoplevelser.

Vær aktiv i naturen

Der er masser af muligheder for at få nye friluftsoplevelser i den danske natur. Lige meget om du er helt ny eller rutineret i det fri, kan du her finde tips til orienteringsløb, geocaching, bjergbestigning i Danmark og meget mere.