Indenfor det seneste århundrede er der sket store fremskridt indenfor såvel bedøvelse som smertebehandling ved operationer og smertevoldende lidelser, således at vi har mulighed for at begrænse smerter hos vore kæledyr.
Det er heldigvis ikke længere god latin at sige »det skal gøre ondt før det bliver godt«.

I en natur uden menneskers indgriben fungerer smerten, som en beskyttelse af individet ved at dyret flygter fra det der giver smerten. Smerter kan også gøre at et dyr ikke gentager en smertevoldende handling, altså en beskyttelse ved indlæring, og i en situation med eksempelvis et brækket ben vil smerterne være med til at holde benet i ro og det kan få mulighed for at vokse sammen igen, eller en ledbåndsskade kan reparere sig.

Denne mekanisme kan vi i dag afhjælpe bedre idet smerten er en primitiv beskyttelse med en række destruktive mekanismer indbygget.

Dyr kan i værste tilfælde dø af smerter hvis disse negative mekanismer får overtaget, hvilket vi kan se hos eksempelvis heste med alvorlig kolik (smerter fra mave og tarm), hvor smerterne bevirker så alvorlige forstyrrelser af kredsløbet at dyret går i shock og slutteligt dør.

I andre tilfælde kan smerter forværre symptomer som hos hunde med gigt, hvor smerterne i et gigtplaget led tilkalder kroppens »soldater«, de hvide blodlegemer, der nærmest reagerer som hvis der var tale om en infektion ved at prøve at nedbryde »fjenden«, der i dette tilfælde er hundens eget led.

Hos dyr, der skal opereres ved man i dag at hvis man bremser smerterne før de opstår, altså før selve det operative indgreb, er de meget lettere at kontrollere bagefter. Hos operationspatienter er det nemlig sådan at smerter giver en dårligere og langsommere heling, hvorved det tager længere tid at genoprette de normale funktioner for dyret. Endvidere skal man jf. lov for værn af dyr begrænse smerter hos disse mest muligt.,
»Jamen hvad så med min hund, der har en ledbåndsskade og skal holdes i ro. Er smerterne ikke med til at gøre dette«, vil nogen sikkert sige, og til dette er svaret Nej.

Uden at det skal blive alt for teknisk er der her tale om forskellige typer af smerter, der løber gennem forskellige »ledninger« i kroppen, og de smerter der opstår når et dyr går på et ben med beskadiget ledbånd, løber i ledninger, der ikke kan smertedæmpes ret godt alligevel, så derfor bør de smerter der løber i de ledninger, der opfatter smerter når benet holdes i ro og som har skadelig effekt på hunden, behandles. Opsummeret kan man sige, at det er ikke til dyrets bedste at have lidt smerter i denne eller lignende situationer.

I dag har vi lægemidler, der kan afhjælpe disse ovennævnte typer af smerter med god effekt og med et minimum af bivirkninger. Især er der i de seneste år kommet lægemidler med navne som Rimadyl, Metacam og Quadrisol m.fl. til behandling af kroniske smerter. Disse præparater kan dyr tåle at få i årevis uden at udvikle mavesår og de bivirkninger, der kendetegnede tidligere tiders smertestillere som f.eks Albyl, Codymagnyl og Aspirin.

Med de nye midler og den viden der er kommet på området er din dyrlæge blevet bedre til at dæmpe smerter, samt til at forebygge at de måtte opstå overhovedet.

Kilde:Dyrlæge Asger Wenck.