Artikler
Forstå din hund del 1
Hunden er et flokdyr med et meget nuanceret sprog til at samarbejde og kommunikere med andre flokmedlemmer. Ikke desto mindre er mange hundeejere mest optaget af at få hunden til at gøre, som de siger – uden de gør forsøg på at forstå hundens signaler. Men hvis flokken skal fungere godt, er det ikke nok, at hunden forstår os – vi må også lære at forstå hunden. At kunne forstå sin hund og de signaler, den sender, er fundamentet for et godt forhold
mellem hund og ejer. Derfor starter her en serie om hundens sprog og flokliv.
Der er i dag bred enighed blandt fagfolk om, at hunden nedstammer fra ulven. For ca. 14.000 år siden begyndte
domesticeringen (at dyr gøres til husdyr) af ulven. Der er dog beviser på, at vi har haft hundelignende dyr langt
tidligere. Ingen ved præcis, hvordan det gik til. Men man gætter på, at det var til gensidig fordel. Mennesket fik en effektiv jæger og vagthund, mens ulven fik mad og husly.
Allerede dengang startede avlen af det dyr, som er gået hen og blevet menneskets bedste ven. De venligste ulve, dem, som var bedst til at jage med mennesket, fik mere at spise og lov til at komme tættere på ilden. Derved udvalgte man de mest egnede individer – egnede til at leve med mennesker og udfylde forskellige funktioner. Denne udvælgelse har stået på lige siden. Alle racer er blevet til som følge af en udvælgelse af individer, der lever op til bestemte krav.
Men på trods af 14.000 års udvælgelse og på trods af, at det er meget svært at få øje på ulven i mange hunderacer,
er der stadig masser af vild ulv i vores hunde. Det er nemlig forholdsvis nemt at fremavle bestemte pelsfarver og – typer, knoglebygninger, og hvor tit/sjældent en adfærd skal forekomme. Derimod har avlsforsøg med rotter og mus
påvist, at det er meget svært at påvirke en adfærds form genetisk.
Al adfærd udføres med et formål. En adfærd er udviklet gennem årtusinder og har vist sig at have en stor
overlevelsesværdi. Tit er det ikke lige til at forstå betydningen af en adfærd hos vores hunde, som lever et trygt og risikofrit liv.
Derfor må vi ty til studier af ulven og dens flokliv for at se, hvilken funktion adfærden har hos ulven. Og ad den vej komme til at forstå vores hunde bedre.
En anden årsag er, at vi har ændret på hundenes kropsbygning og derved også på nogle hundes evne til at udføre en bestemt adfærd helt rigtigt. Det er altså årsagen til, at ulven, dens adfærd og flokliv bruges som model, når vi vil forstå, hvorfor hundens adfærd ser ud som den gør, og hvilken funktion den har.
Kilde: Søs Dalgaard Jensen, Hundeskolen Trofast
mellem hund og ejer. Derfor starter her en serie om hundens sprog og flokliv.
Der er i dag bred enighed blandt fagfolk om, at hunden nedstammer fra ulven. For ca. 14.000 år siden begyndte
domesticeringen (at dyr gøres til husdyr) af ulven. Der er dog beviser på, at vi har haft hundelignende dyr langt
tidligere. Ingen ved præcis, hvordan det gik til. Men man gætter på, at det var til gensidig fordel. Mennesket fik en effektiv jæger og vagthund, mens ulven fik mad og husly.
Allerede dengang startede avlen af det dyr, som er gået hen og blevet menneskets bedste ven. De venligste ulve, dem, som var bedst til at jage med mennesket, fik mere at spise og lov til at komme tættere på ilden. Derved udvalgte man de mest egnede individer – egnede til at leve med mennesker og udfylde forskellige funktioner. Denne udvælgelse har stået på lige siden. Alle racer er blevet til som følge af en udvælgelse af individer, der lever op til bestemte krav.
Men på trods af 14.000 års udvælgelse og på trods af, at det er meget svært at få øje på ulven i mange hunderacer,
er der stadig masser af vild ulv i vores hunde. Det er nemlig forholdsvis nemt at fremavle bestemte pelsfarver og – typer, knoglebygninger, og hvor tit/sjældent en adfærd skal forekomme. Derimod har avlsforsøg med rotter og mus
påvist, at det er meget svært at påvirke en adfærds form genetisk.
Al adfærd udføres med et formål. En adfærd er udviklet gennem årtusinder og har vist sig at have en stor
overlevelsesværdi. Tit er det ikke lige til at forstå betydningen af en adfærd hos vores hunde, som lever et trygt og risikofrit liv.
Derfor må vi ty til studier af ulven og dens flokliv for at se, hvilken funktion adfærden har hos ulven. Og ad den vej komme til at forstå vores hunde bedre.
En anden årsag er, at vi har ændret på hundenes kropsbygning og derved også på nogle hundes evne til at udføre en bestemt adfærd helt rigtigt. Det er altså årsagen til, at ulven, dens adfærd og flokliv bruges som model, når vi vil forstå, hvorfor hundens adfærd ser ud som den gør, og hvilken funktion den har.
Kilde: Søs Dalgaard Jensen, Hundeskolen Trofast
Artiklen er lagt online d. 18-11-2002 13:22:23 og er ikke opdateret siden den blev lagt online