For dyr der leve i flok er kommunikation med de øvrige flokmedlemmer alt afgørende. Både når det gælder jagt, at sikre flokkens videre beståen og ikke mindst at holde ro og orden i flokken er kommunikationen uundværlig. Det gælder om for enhver pris at undgå konflikter flokmedlemmerne imellem, som kan betyde sårede dyr og dermed en svagere flok, da det kan have store konsekvenser for flokken som helhed. Derfor har ulven og dermed hunden op i gemmen tiderne udviklet et imponerende sæt af kommunikationssignaler, som gør dem i stand til at undgå og afværge konflikter disse livstruende konflikter. Hunde kan tydeligt aflæse dit ansigtsudtryk, og alene ud fra det danne en ide om hvilket humør du er i. Det samme er gældende overfor andre hunde, hvor din hund også aflæser de signaler som andre hunde udsender.

En del af disse kommunikationssignaler, er det vi kalder for "dæmpende signaler". Formålet med disse udtryksformer er for hunden ganske enkelt, at fortælle andre (hunde og mennesker) at jeg ønsker ikke at vores møde/samvær skal resultere i en konflikt. Et dæmpende signal er med andre ord hundenes måde at sige "jeg er fredelig og vil ikke slås, men være gode venner". Hunde har mange forskellige dæmpende signaler, alt lige fra at slikke sig om munden og til at vende ryggen til og gå. I alt er der et sted mellem 30 og 40 forskellige dæmpende signaler. Der er (formodentligt) ingen hunde som anvender alle 30 - 40 signaler, men godt socialiserede hunde forstår dem alle. Den enkelte hund vælger naturligt nok, at bruge de signaler den har de bedste erfaringer med, typisk mellem 3 og 5 forskellige signaler. Nogle hunde viser kun signalet i meget kort tid, f.eks. ved at stikke tungespidsen ud mellem læberne eller kort vende blikket væk, uden at den nødvendigvis også drejer hovedet. Andre markerer langt tydeligere, og af meget længere varighed, f.eks. ved at snuse i jorden eller sætte sig ned med ryggen til.

Hunde kan nu engang kun tale et ”sprog”, og anvender derfor dette ”sprog” over for os mennesker i forventning om at vi forstår det. Det gør de, også selv om vi ikke responderer på samme sprog, men i mange tilfælde ”taler” til hunden med tilnærmede beskeder. Derfor er det vigtigt at du er opmærksom på de signaler din hund sender, da du ved at overse disse risikerer at gøre uoprettelig skade på hunden. Det er sådan, at hunde holder op med at bruge de dæmpende signaler hvis de ikke får respons, når de udsender dem. Disse hunde bliver asociale og kan få problemer med omgangen af andre hunde. Andre hunde bliver frustrerede og ender med at blive aggressive, nervøse eller stressede. Specielt for hvalpe og unghunde gælder det, at man skal være utroligt opmærksom på ikke at overse deres signaler.

Resultatet her af kan være, at når en dårligt socialiseret hund endeligt kommer ud og møder andre hunde, bliver den misforstået fordi den ikke udsender nogen former for signal om hvad den agter at gøre. Er den venlig eller er den aggressiv?. Andre hunde vil ofte opfatte de manglende signaler, som om hunden er aggressiv eller om ikke andet uvenlig. Herved opstår en konflikt, da den godt socialiserede hund udsender signaler om at "jeg vil bare lege", mens den dårligt socialiserede hund ikke reagerer på godt socialiserede hunds venlige adfærd. Hermed bliver den dårligt socialiserede hund misforstået, og opfattet som en mulig trussel. Den godt socialiserede hund reagerer på denne "trussel" ved at sende et signal /en advarsel ud om, at den dårligt socialiserede hund skal holde sig på afstand. Den dårligt socialiserede hund opfanger dette signal/ denne advarsel, og reagerer ved at svare igen med aggressivitet, hvorved begge hunde ender med at udvise aggressiv adfærd. Endeligt er det også ofte sådan, at den dårligt socialiserede hund er nervøs ved mødet med andre hunde, da den ikke føler sig sikker på de "regler" som gælder for hundes sociale samvær. Dette gør blot situationen endnu værre, da en usikker hund ofte vil forsøge at flygte, men er afskåret for dette da den sikkert er i line. Dermed bliver den eneste mulige handling hunden kan udføre, at vise tegn på aggressivitet, hvilket den anden hund uden tvivl reagerer på.

For at hunden kan lære de regler som gælder for samværet mellem hunde, er det vigtigt at du lader din hvalp være sammen med andre hunde, både på dens egen alder og ældre. Du skal ikke bekymre dig om, at den måske risikerer at blive overfaldet af en ældre hund, da hvalpe har "frit lejde" til at lave fejl og bryde regler, i alt fald tit de bliver 5 - 6 måneder. Derfor vil mentalt sunde voksne hunde ikke overfalde en hvalp, selv om den måske bliver lidt overmodig og udsender signaler om f.eks. dominans over for en voksen hund. De bliver sat på plads, og får at vide hvor grænsen går, hvilket er en vigtig del af socialiseringen. Når hvalpen er blevet 5 - 6 måneder, og du har gjort dit til at socialisere den, har den lært de reglerne som gælder for samværet med andre hunde, og vil indordne sig under disse.

Et af de typiske eksempler, hvor vi hundeejere totalt overser hundens signalering er ved indkald af vores hund. Et typisk eksempel er, at du kalder hunden til dig, med et ”Trofats, her” og for at vise hvem der bestemmer bruger du en myndig stemme. Hunden opfatter dig som aggressiv, og reagerer ved strakt at sende dig et dæmpende signal for at forhindre at situationen udvikler sig. F.eks. slikker den sig om munden, ser væk, går lidt længere væk fra dig eller gør af dig. Du kalder igen, denne gang råber du lidt højere, og måske er der også kommet lidt flere ord med, som f.eks. ”Trofast, kom så her”, i den tro at hunden måske ikke hørte dig første gang. Igen giver hunden dig et dæmpende signal. Du opfatter signalet som et forsøg på dominans eller ulydighed fra hundens side, og reagerer ved at skælde den ud. Derved skælder du din hund for at forsøge at dæmpe den aggressivitet som du med hundens øjne udviser. Resultatet kan blive, at hunden bliver frustreret, stresset eller aggressiv, fordi den opfatter at du optrapper konflikten yderligere ved at skælde den ud. Dette er et eksempel som vi som hundeejere for alt i verden gerne skulle lære at undgå. Hunden er fanget mellem to instinkter, nemlig det at holde sig på afstand af floklederen når denne udviser aggressivitet og det at komme når floklederen kalder. Jeg vil dog med det samme sige, at hvis denne situation er den eneste hvor du overser at din hund sender et dæmpende signal, skal du ikke gøre dig de store bekymringer. Den vil uden tvivl være frustreret i situationen, men en permanent skade skal du ikke bekymre dig om.

Her er opsummering af de mest almindelige af de dæmpende signaler:

At stikke tungen ud af munden.

At slikke sig om munden.

At kigge væk/ned i jorden.

At smaske.

At "klapre" med munden. (Som om hunden fryser).

At snuse i jorden.

At vende hovedet væk.

At sætte sig ned, evt. med siden eller ryggen til.

At rejse sig, og gå længere væk.

At gø.

At give pote.

At lægge ørene tilbage.

At logre med halen.

At gabe.

At lægge sig ned.

At lægge sig på ryggen.

At lægge forkroppen mod jorden, samtidigt med at hunden har strakte bagben/står på bagbenene.

At gemme hovedet under forpoterne.

At bevæge sig langsomt.

At stå helt stille.

At sætte sig ned og tisse.

Kilde & © copyright: Hundepsykolog Brian Honoré Winther
Hjemmeside: www.problemhunden.dk