Årsagerne til udvikling af osteochondrose og albueleds­dyspla­si kan være mange forskellige; for eksempel for kraftig ­fodring eller for hurtig vækst. Albueledsdysplasi kan også ud­vikles som følge af, at unghunden har fået for kraftig motion, eller at vækst af knoglerne der grænser op til albueleddet ikke sker ens.

Forskellige undersøgelser har vist en høj grad af arvelighed for udvikling af både osteochondrose og albueledsdysplasi. For at forebygge disse lidelser anbefales det, at man ikke overfodrer hunden i vækstperioden og at hunde med disse lidelser ikke benyttes i avlen. Desuden bør unghunde ikke få for meget motion.

Får hunden en af disse lidelser, vil der ofte i en meget tidlig alder også udvikles slidgigt i leddet. Det kan derfor anbefales at holde kontrol med hundens vægt (pas på overvægt), og at give hunden jævn og regelmæssig motion resten af dens liv. Der kan i perioder være behov for smertelindrende behandling.

Osteochondrose

Osteochondrose er en sygdom i ledbrusken, hvor brusken bliver fortykket i det angrebne led. Der kan herefter dannes revner og sprækker i ledbrusken. I nogle tilfælde løsnes noget af dette fortykkede bruskvæv, og bliver til en løs bruskflap eller "ledmus". Osteochondrose kan udvikles i mange af skeletsy­stemets led og vækstområder. Hos hunden ses sygdommen mest i skulderled, albueled, knæled, haseled, lændeled og i albueknoglernes nederste vækstzone.

Osteochondrose findes mest hos store hurtigtvoksende racer og hanhunde rammes oftere end hun­hunde. Symptomerne udvikles ofte meget tidligt i 4-5 måneders alderen, hvor bevægelsen bliver stiv med korte skridt, specielt efter hvile eller kraftig motion. Hunden kan være modvillig til at rejse eller lægge sig og modvillig til at gøre bestemte bevægel­ser som for eksempel at springe ind eller ud af en bil. Det kan være van­skeligt for en ejer at se haltheden, fordi lidelsen ofte udvikles i begge led hos hunden (skulder­led/al­bueled). Egentlig halthed opstår først senere når der kommer slidgigt i leddet.

Diagnosen stilles ved en klinisk undersøgelse samt en røntgen­undersøgelse hos dyrlægen. Dyrlægen vil udfra de kliniske fund og røntgenbillederne vurdere, om hunden skal behandles med medicin og ro eller om den skal opereres.
Operation af osteochondrose i et led består i at fjerne den løse bruskflap eller ledmus. Det bedste resultat opnås ved en tidlig operation inden der kommer slidgigt. Det er ikke alle led der giver lige gode resultater ved en operation. Skulder- og knæled giver de bedste resultater, medens albue- og haseled giver de dårligste.

Albueledsdysplasi

Albueledsdysplasi er en fælles betegnelse for forskellige lidelser der medfører fejludvikling af albueleddets knogler, så der dannes "ledmus" i albueleddet. Albueledsdysplasi ses oftest hos store hurtigtvoksende racer som berner sennen, newfoundland, sankt bernhard, rottweiler, labrador retriever, golden retriever, schæferhund og chow-chow.
Hos flere af disse racer er slidgigt i albueleddet en hyppigere årsag til halthed end hofteledsdysplasi, og hanhunde rammes også her oftere end hunhunde. Symptomerne er som beskrevet under osteochondrose. Hunde i et-års alderen kan udvikle slid­gigt, der gør dem meget invalide. I det tidlige forløb vil hvalpen/unghunden ofte når den hvi­ler sig holde albuen på det/de berørte ben ind­addrejet mod kroppen og poten drejet ud.

Diagnosen stilles ved en klinisk undersøgelse samt en røntgen­undersøgelse hos dyrlægen, behandlingen er som beskrevet under osteochondrose.

Som følge af at albueledsdysplasi er meget arveligt, tilbyder Dansk Kennelklub idag en central bedømmelse af røntgenoptagel­ser af albueled, i lighed med det program der findes for hofte­ledsdysplasi. Dette program er i øjeblikket på frivillig basis, så opdrættere har mulighed for at undersøge for albueledsdysplasi inden hunden bliver benyttet i avlen.

Kilde: DDD Pjece.