Artikler
Politiets anvendelse af tjenestehunde
Langt de fleste arbejdsopgaver for politiets hunde indebærer ikke en egentlig konfrontation med borgerne, men udgøres – jf. tabel 9 – af et bredt spektrum af humanitære opgaver (eftersøgning af bortgåede, forulykkede og lignende), søgning efter koster og spor fra gerningssteder samt assistance i mange dagligdags situationer, hvor den ekstra »styrke« – en politihund udgør – bevirker, at en politiforretning afvikles relativt fredsommeligt.
En mindre del af arbejdet med politihunde består dog i at anvende disse som magtmiddel.
Dette skal finde sted i overensstemmelse med et regelsæt, der trådte i kraft i sommeren 1997. Det fremgår blandt andet af dette regelsæt, i hvilke situationer og opgaver dette magtmiddel må anvendes.
Et særligt afsnit i regelsættet omhandler mulighederne for at anvende hunde som magtmiddel ved gaderydninger mv. I disse situationer er der en særlig pligt til forudgående at forelægge en sådan beslutning for politikredsens ledelse. Regelsættet indeholder endvidere regler om indberetningspligt ved magtanvendelse – i lighed med reglerne for anvendelse af stav og skydevåben. Har magtanvendelsen med politihund medført personskade, eller har den bestået i anvendelse ved gaderydninger mv., er der en særlig pligt til straks at indberette dette til Rigspolitichefen.
Disse indberetningsregler har gjort det muligt løbende at følge de begivenheder, hvor magtanvendelsen har medført personskade, eller hvor anvendelsen har været rettet mod et større antal mennesker. Tallene for 1998 er angivet i parantes.
Politihunde har i 14 (2) tilfælde været anvendt ved opløb, der havde karakter af gaderydning. Der har primært været tale om episoder med gadeuorden, der har udviklet sig til hærværk og vold, men hvor indsættelsen af hunde har opløst episoden. Selve tilstedeværelsen af hunde har i flere tilfælde i sig selv opløst de pågældende episoder.
Der er sket indberetning om personskade ved magtanvendelse i 113 (81) tilfælde. Hovedparten 85 (59) er situationer, hvor en gerningsmand til f.eks. røveri, indbrudstyveri, hærværk, brugstyveri af bil mv. undlod at standse på anmodning fra politiet, men fortsatte flugten efter at være anråbt om anvendelsen af politihund, hvilket medførte, at pågældende blev standset ved hjælp af politihund.
I 44 (39) situationer med personskade er den anholdte blevet behandlet af læge. Disse tal skal ses i forhold til, at politihundeførere har medvirket ved over 44.000 opgaver i løbet af året.
Kilde: TV2.
En mindre del af arbejdet med politihunde består dog i at anvende disse som magtmiddel.
Dette skal finde sted i overensstemmelse med et regelsæt, der trådte i kraft i sommeren 1997. Det fremgår blandt andet af dette regelsæt, i hvilke situationer og opgaver dette magtmiddel må anvendes.
Et særligt afsnit i regelsættet omhandler mulighederne for at anvende hunde som magtmiddel ved gaderydninger mv. I disse situationer er der en særlig pligt til forudgående at forelægge en sådan beslutning for politikredsens ledelse. Regelsættet indeholder endvidere regler om indberetningspligt ved magtanvendelse – i lighed med reglerne for anvendelse af stav og skydevåben. Har magtanvendelsen med politihund medført personskade, eller har den bestået i anvendelse ved gaderydninger mv., er der en særlig pligt til straks at indberette dette til Rigspolitichefen.
Disse indberetningsregler har gjort det muligt løbende at følge de begivenheder, hvor magtanvendelsen har medført personskade, eller hvor anvendelsen har været rettet mod et større antal mennesker. Tallene for 1998 er angivet i parantes.
Politihunde har i 14 (2) tilfælde været anvendt ved opløb, der havde karakter af gaderydning. Der har primært været tale om episoder med gadeuorden, der har udviklet sig til hærværk og vold, men hvor indsættelsen af hunde har opløst episoden. Selve tilstedeværelsen af hunde har i flere tilfælde i sig selv opløst de pågældende episoder.
Der er sket indberetning om personskade ved magtanvendelse i 113 (81) tilfælde. Hovedparten 85 (59) er situationer, hvor en gerningsmand til f.eks. røveri, indbrudstyveri, hærværk, brugstyveri af bil mv. undlod at standse på anmodning fra politiet, men fortsatte flugten efter at være anråbt om anvendelsen af politihund, hvilket medførte, at pågældende blev standset ved hjælp af politihund.
I 44 (39) situationer med personskade er den anholdte blevet behandlet af læge. Disse tal skal ses i forhold til, at politihundeførere har medvirket ved over 44.000 opgaver i løbet af året.
Kilde: TV2.
Artiklen er lagt online d. 24-01-2003 01:05:40 og er ikke opdateret siden den blev lagt online