Hvergang der udvikles en ny medicin til at sprøjte ind i mennesker, skal det blandt andet undersøges, hvordan muskelvævet reagerer på medicinen, dér hvor nålen stikkes ind.

Og da man ikke uden videre sprøjter et nyt stof ind i mennesker, så forsøger man først på dyr. Ja, faktisk siger loven, at ingen nye mediciner, husholdningsmidler og kosmetik kan godkendes til menneskebrug, før de er testet på dyr.

Men verden over forskes der i at begrænse brugen af forsøgsdyr – også på Landbohøjskolen i København. Her har prof. dr. med. Ove Svendsen fra Landbohøjskolen, udviklet en model til testning af injektions-medicin. Metoden går ud på at dyrke muskel-væv ved hjælp af muskel-celler fra et rotte-foster. Så kan man teste medicinen i det kunstige væv – i stedet for i levende dyr.

Svendsen forklarer hvordan man kan isolere muskelvæv, som så kan bruges til analyse.

Muskelvævet tilsættes et vækst-medium med enzymer – muskel- og bindevævsceller skilles fra hinanden. Og siden fordeles muskeltråde i små brønde – her 48 styk - hvorefter de vokser og bliver til mange flere i løbet af et par uger i laboratoriets dyrknings-ovn.

Tidligere var det sådan med udviklingen af nye injektionsmediciner, at hvis man havde mange forskellige kandidater – ja så skulle hver enkelt kandidat gennemgå en afprøvning i et dyreforsøg. Typisk med kaniner. Fordelen ved dette assay – eller denne metode - er at man kan afprøve temmelig mange forskellige stoffer og temmelig mange forskellige koncentrationer meget hurtigt, for her har vi faktisk 48 små muskelkulturer, som vi kan afprøve på. Derved er vi i stand til at skille bukkene – altså dem der forårsager beskadigelse – fra dem, der ikke forårsager beskadigelse, forklarer Ove Svendsen.

Medicinalfirmaerne søger også nye veje

Også medicinalvirksomhederne forsker i alternativer. Novo Nordisk er med over 100.000 forsøgsdyr om året den største enkelt-forbruger herhjemme.

Mads Krogsgaard, forskningsdirektør fra NOVO Nordisk fortæller: Der vil altid være et behov for forsøgsdyr – det er svært at forestille sig, jeg skal aldrig sige aldrig, men det er svært at forestille sig en situation, hvor forsøgsdyr helt kan overses i relation til lægemiddeludvikling til mennesker fx. Men jeg må da sige, at jeg ser en fremtid i møde, hvor antallet af dyr per registreret nye lægemiddel vil være faldet meget markant – og de modeller, altså de ting dyrene om jeg så må sige bliver udsat for, den unødige lidelse, som vi ganske enkelt ikke må påføre dyrene, den vil være helt elimineret.

I alt bruges der ca. 380.000 forsøgsdyr om året i Danmark. Langt de fleste – eller 340.000 - er rotter, mus og marsvin. Resten udgøres blandt andet af godt 7000 kaniner, et tilsvarende antal grise og et mindre antal aber, hunde, katte og kvæg.

Ove Svendsen understreger, at hans muskel–væv kultur ikke vil erstatte alle de kaniner, som i dag anvendes til test af injektionsmedicin.

Men det betyder, at der skal anvendes langt færre dyr til udvikling af et enkelt produkt, fordi man kan sorterer mange fra undervejs, der ikke nødvendigvis skal ind i dyrene for at se, at de skulle kasseres og endelig har man også sandsyn-liggjort, at når man endelig tager et dyr i arbejde, så bliver det mindre belastet, end hvis det også skulle anvendes til at pille bukkene fra fårene.

Kunstig hud istedet for kaniner

Men der arbejdes i flere laboratorier på deciderede erstatninger – blandt andet af den meget omdebatterede Draize-test, som også laves på kaniner. Det er en såkaldt øjenirritationstest, som skal sikre, at nye mediciner og kosmetik- eller rengørings-produkter – ikke er farlige at få i øjnene for mennesker. Stofferne testes som sidste led i godkendelses-proceduren ved at blive dryppet ind på øjets hornhinde.

Jeg tror der kan gøres meget mere på den front, lige specifikt med den test, som er en af de kontroversielle, fordi det er jo ikke rart at påføre – vi kender det jo fra os selv – irritation i øjet, det er noget af det, der er allermest ubehageligt, siger Mads Krogsgaard.

Foruden Novo Nordisk har bla. Fødevare-direktoratet i flere år arbejdet på at finde en afløser til Draize-testen. Ideen her er at dyrke menneske-hudceller til kunstig hud - og så lave øjen-testen på den. Og resultaterne er lovende.

Eva Selzer Rasmussen, Toksikolog fra Fødevaredirektoratet, mener at man er tæt på det. Ikke på at genskabe en hornhinde, men på at have et system der vævsmæssigt reagerer på samme måde.

Desværre har virksomheden, der leverede den kunstige hud, stoppet produktionen – så nu undersøges flere andre muligheder – blandt andet ko-øjne fra slagtede dyr og fosterhinder i befrugtede hønse-æg. Ingen af metoderne er endnu godkendt.

Eva Selzer Rasmussen fortæller, at Draize-testen i øvrigt også er skåret meget ned i dyre-antal, sådan at man nu anbefaler at man starter med ét dyr. Men du starter altid med en undersøgelse for, om stoffet kunne have ætsende effekter, inden du går videre med dyreforsøg – du vil også først tage en afprøvning på huden, inden du går i gang med øjnene. Så vi er på vej mod at få sådan en fler-trins test-strategi, og den bliver også bygget ind i de enkelte tillladelser, der bliver givet til dyreforsøgene, at ansøgeren skal være opmærksom på, at man kan bruge sådan en test-strategi og iøvrigt at dyrene skal aflives med det samme, hvis de begynder at få nogle stærke effekter.

Det årlige forbrug af kaniner til netop denne test er i dag skåret ned til 30-40 stykker - i Danmark. Men langt det meste kosmetik produceres i udlandet – og udsigten til at få alternativerne godkendt er lange.

Vi er med i nogle arbejdsgrupper, hvor man kæmper meget ihærdig for at afskaffe den her øjenirritationstest, der kaldes Draize-testen, fortsætter Eva Selzer Rasmussen.

- Desværre er det sådan, at det sidste jeg har hørt – (og igen jeg er ikke ekspert på det her område – det sidste jeg har hørt) er, at der vil gå adskillige år, før det har været igennem alle de trans-nationale og EU-relaterede osv. fora, der skal til, før man kan få en endelig accept af at nogen af de her – enten det er befrugtede ægge-modeller, man bruger, eller lignende ting og sager, hvor vi ikke belaster et kanin-øje med et potentielt irritativt produkt, så svaret er nok, at det tager ubehagelig meget længere tid, end vi havde turdet håbe på.

Alligevel arbejdes der både i industrien og på offentlige laboratorier videre med alternativer – også på flere andre fronter.

- Vi har arbejdet med test med bakterier og med cellekulturer til screening af kræftfremkaldende stoffer i mange år – vi har arbejdet mere end 15 år med denne type test her på instituttet. De kan ikke gå ind og direkte erstatte dyreforsøget, men mange stoffer bliver vurderet alene på basis af sådanne test i dag. Så der har vi gennem den årrække fået virkelig mange erfaringer med at håndtere alternative tests.

I medicinalindustrien er der håb om ad åre helt at kunne afskaffe forsøgsdyr i forbindelse med produktionskontrol - hvor færdig medicin løbende bliver kontrolleret for at den har den oprindeligt godkendte styrke.

Det er korrekt, der har igennem de sidste årtier faktisk - især hormonpræparater, insulin, væksthormon og lignende – sågar også Faktor 7, vores nye NOVO-7-præparat til bløder-behandling, et gensplejset bløderbehandlings-præparat - de har allesammen skullet gennem en eller anden potency – altså styrke-bestemmelse i levende dyr. Og dét er et område, hvor vi er meget fortrøstningsfulde med hensyn til fuldstændig at afskaffe dyreforsøgene, siger Mads Krogsgaard.

Kilde: Dr Online.