Artikler
Hundens ankomst til dens nye hjem


Hunden bør ikke lukkes ude fra soveværelset, da den i starten har brug for tryghed og tæt kontakt med dens nye familie. Du skal derfor lade hunden sove i sin kurv ved siden af din seng. Du bør af og til have din hånd nede i kurven hos hunden, så den kan mærke, at du er i nærheden. Hvis hunden skal sove for sig selv, skal du i den første tid sove sammen med hunden i det rum, hvor den skal være.
Hvis du har en hund i forvejen, bør du lade hundene møde hinanden udefor hjemmet. Derved mindsker du risikoen for, at din gamle hund vil reagere aggressivt over for den nye. Når hundene har haft lejlighed til at hilse på og blive trygge ved hinanden, kan du tage hundene med ind i haven og lade dem lege sammen. Mens hundene leger sammen i haven, bør de ikke være i snor. Du skal kun gribe ind, hvis en af hundene er ved at blive trængt op i en krog, eller legen bliver så voldsom, at der er risiko for, at en af hundene vil lide overlast.
Kilde: Dyrenes-Beskyttelse.
Artiklen er lagt online d. 05-12-2003 21:32:05 og er ikke opdateret siden den blev lagt online