Deklarationer på foderprodukter til hunde

Ligesom indenfor alle andre varegrupper, findes der på hylderne med hundefoder produkter af forskellig kvalitet. Varedeklarationerne - og selvfølgelig priserne - er stort set det eneste der kan fortælle forbrugeren noget om varen, men de er ikke altid nemme at overskue.

I Danmark er det Plantedirektoratet der fører tilsyn med alle fodermidler til dyr. Når det gælder hundemad, bliver der udtaget stikprøver til kontrol. Både dansk og udenlandsk foder undersøges, og antallet af stikprøver afhænger af produktionens eller importens størrelse. Dvs. de poser der findes flest af på hylderne, bliver oftere udsat for kontrol.
Det er et generelt krav, at der på foderet skal findes en dansksproget varedeklaration. Det gælder såvel dansk produceret som importeret foder, og bliver også kontrolleret af Plantedirektoratet. Dernæst undersøges foderets reelle indhold af hovednæringsstofferne, samt mineraler og tungmetaller.

Plantedirektoratet undersøger kun hvorvidt der er overensstemmelse mellem varedeklarationen og posens reelle indhold. Der er i Danmark ingen faste regler for hundefoders indhold af næringsstoffer. Det amerikanske "National Research Council" har i 1974 udsendt en standard over indholdet af hundefoder. Mange fabrikanter anvender disse standarder som retningsgivende. De amerikanske normer har desuden dannet grundlag for Dansk Varefakta Nævns deklarationsforskrift for hundefoder (DVN 1982). I 1995 analyserede Plantedirektoratet 83 stikprøver. I ca. 10 procent af prøverne var der afvigelser fra varedeklarationen med hensyn til indholdet af protein og fedt. Det skal dog understreges at afvigelserne gik begge veje - altså både over og under de angivne mængder. Værre så analyserne ud for mineraler. Næsten hver tredje prøve afveg fra det deklarerede. 22 procent med et indhold under de angivne mængder. Der blev ikke påvist tungmetaller i stikprøverne. Alt efter afvigelsens størrelse risikerer producent eller importør at få en påtale eller en bøde.Som noget nyt er man også begyndt at undersøge hundefoder for salmonellabakterier. Heldigvis er der endnu ikke fundet salmonellainficeret foder til hunde. Forbrugerbladet TÆNK offentliggjorde i juni 1994 resultatet af en undersøgelse af 10 fuldfoderblandinger til hunde. Her var der generelt god overensstemmelse mellem indhold og varedeklaration.

Dyrt vand

Der er stor forskel på indholdet af vand i forskellige former for hundemad. Tørfoder har typisk et vandindhold på ca. 10 procent. Traditionelt dåsefoder kan derimod have et reelt vandindhold på helt op til 75-80 %. Sammenligner man priser på hundemad som kroner per kilo foder varierede de i en undersøgelse fra 1984 af Lektor Kurt Jensen fra ca. 10 til 30 kr. I undersøgelsen har man også udregnet prisen som kroner per kilo tørstof, og så varierer priserne pludselig fra ca. 12 kr. til 80 kr. per kilo tørstof!. Det kan altså godt betale sig at holde øje med vandindholdet når man køber hundefoder. Det er dog ikke et krav at vandindholdet skal deklareres. Står det ikke på pakken, kan man i stedet se på energimængden per 100 gram foder for at vurdere hvor koncentreret foderet er. I tørfoder ligger energimængden ofte omkring 1200-1500 kJ/100 g foder. I dåsefoder kan energimængden være nede på 400-700 kJ/100 g foder.

Fedt

Fedt er det stof der giver mest energi ved forbrænding. Derfor bruges fedt til at justere et foders energiindhold med. Hårdtarbejdende hunde skal først og fremmest have tilført mere fedt, for at kunne fungere optimalt. Hunde har brug for flere forskellige slags fedtstoffer - også kaldet fedtsyrer - i stofskiftet Nogle af dem kan den selv producere, mens andre skal tilføres via foderet. Det er dem der kaldes essentielle fedtsyrer. Mangel på disse fedtstoffer kan vise sig som tør og skællende pels. Der findes kommercielle tilskudsprodukter med essentielle fedtsyrer på markedet f.eks. EfaVet. Andre gode kilder til disse fedtsyrer er f.eks. fiskeolie.

Kalcium og fosfor

Forholdet mellem kalcium og fosfor er meget vigtigt for udviklingen af hundens knogler. Et forkert forhold kan give anledning til forstyrret vækst og sygdomme i knoglerne. Forholdet bør ligge på ca. 1 del fosfor til 1,3 del kalcium. Ensidig fodring med kød vil medføre et overskud af fosfor. Organismen prøver selv at opretholde det korrekte forhold mellem kalcium og fosfor ved at tage kalcium fra knoglerne, der derved afkalkes.
Et korrekt fremstillet tørfoder indeholder kalcium og fosfor i det rigtige forhold - og man skal derfor ikke give ekstra tilskud af disse stoffer.

Den syge hund

Hvis hunden bliver syg, kan det være nødvendigt at ændre sammensætning af foderet. Nyreproblemer kan kræve en speciel diæt med lavt proteinindhold. Hunde med hjerteproblemer kan have behov for en diæt med særlig lavt saltindhold osv. Det er muligt at købe disse specialdiæter færdige, men det er vigtigt at en eventuel sygelig tilstand diagnosticeres korrekt først, og derfor sælges de stort set udelukkende gennem dyrlæger.

Kilde: Helle Friis Proschowsky, dyrlæge. Kopi tilladt mod kildeangivelse. DKK Hunden.