Artikler
Fugleinfluenza
Fugleinfluenza (aviær influenza) er en smitsom virussygdom hos fugle, der kan medføre en dødelighed blandt fjerkræ på op til 100%. Den højpatogene (HPAI) form af sygdommen betegnes også Fowl plague. Fugleinfluenza findes også som en lavvirulent form (LPAI). Fugleinfluenza forekommer med sporadiske udbrud i hele verden, og har været beskrevet siden 1880. Alle fuglearter kan rammes af sygdommen, men der er store variationer i de forskellige fuglearters følsomhed med hensyn til at udvikle egentlige sygdomssymptomer. Kalkuner og høns er mest følsomme, medens svømmefugle generelt er langt mere modstandsdygtige.
Sygdommen skyldes infektion med et ortomyxo virus. Fugleinfluenza tilhører hovedtypen A influenza virus. A influenza vira inddeles i undertyper på baggrund af deres H og N antigener. Indtil videre er der fundet 16 H subtyper og 9 N subtyper. De fleste af de 144 kombinationsmuligheder er isoleret fra fugle. De mest sygdomsfremkaldende fugleinfluenza vira er fundet i subtyperne H5 og H7. Type A influenza virus er også fundet hos mennesker, heste, svin og enkelte andre pattedyr.
Danmark har aldrig haft udbrud af sygdommen, men der er dog isoleret enkelte tilfælde af LPAI, bla. fra importerede strudse og vilde fugle.
Sygdomstegn
Symptomerne kan være meget varierende efter omstændighederne, generelt vil forløbet forværres og dødeligheden stige hvis der samtidig er en anden infektion. De klassiske kliniske symptomer på HPAI er pludselig høj dødelighed, ophørt æglægning, respirationsvejssymptomer, øjenbetændelse med tåreflåd, sinuitis, diarré, og eventuelt ødemer samt cyanose af huden, især i hovedet. Svømmefugle der ikke særligt modtagelige for sygdommen, viser kun svage eller ingen kliniske symptomer.
Smittespredning
Smittede dyr udskiller virus via sekreter fra luftvejene samt gennem fæces. Smitten overføres nemt med inficeret foder og drikkevand. Svømmefugle udgør et stort reservoir for sygdommen, og der er påvist højere frekvens af fugleinfluenza langs trækruter for svømmefugle. Smitten kan endvidere overføres passivt med beklædning, fodersække, ikke-desinficerede rugeæg, redskaber, maskiner mv. Svin udgør et stort reservoir for visse influenza A vira, og det er påvist at svin inficeret med undertype H1N1, har ført smitten videre til kalkuner.
Behandling, bekæmpelse og kontrol af sygdommen
Sygdommen er anmeldepligtig, og der foretages ikke behandling. Såfremt der opstår en mistanke om fugleinfluenza, der ikke kan afvises af den regionale veterinærchef, bliver den berørte besætning sat under offentligt tilsyn og der udtages materiale til undersøgelse på Danmarks Veterinærinstitut.
Veterinærafdelingen i fødevareregionen foretager smitteopsporing til andre besætninger, der har modtaget dyr fra besætningen de sidste 30 dage. Endvidere smitteopspores kontaktbesætninger i de seneste 30 dage. Sådanne kontaktbesætninger sættes også under offentlig tilsyn.
Ved positive diagnose skal den smittede besætning, samt dyr i kontaktbesætninger, slås ned. Kadaverne bortskaffes enten ved destruktion eller ved nedgravning. Rengøring og desinfektion skal godkendes af Fødevareregionen.
Der oprettes 3 kilometer beskyttelseszoner og 10 kilometers overvågningszoner omkring smittede besætninger.
Forekomst af fugleinfluenza
Danmark har aldrig haft udbrud af sygdommen, men der er dog isoleret enkelte tilfælde af LPAI, bla. fra importerede strudse og vilde fugle.
I de seneste år har der bla. været udbrud af HPAI i Chile, Hong Kong, Senegal, Italien, Holland, Belgien og Tyskland. Siden slutningen af 2003 er der konstateret mange udbrud af HPAI i flere lande i Asien.
Italien har især 1999 og 2000 haft mange udbrud af HPAI. Der var først et alvorligt udbrud af LPAI, der startede blandt kalkuner. Det bredte sig derefter til flere regioner i Norditalien og ramte foruden kalkuner også kyllinger og vagtler. Det ser ud til at de efterfølgende udbrud af HPAI er afledt af den oprindelige LPAI. I slutningen af 2002 har Italien igen udbrud af LPAI, overvejende blandt kalkuner. Den særlige situation i Italien gør at de nu bekæmper LPAI på linje med HPAI og desuden har vaccinationsprogrammer for sygdommen.
I foråret 2003 havde Holland et større udbrud af HPAI. Der blev bekræftet i alt 241 udbrud, og det var nødvendigt at aflive mere end 30 millioner fjerkræ for at stoppe sygdomme i at spredes. HPAI blev også påvist i Belgien og Tyskland i 2003, der oplevede henholdsvis 8 og 1 udbrud.
Har du brug for yderligere information/opdatering omkring fugleinfluenza kan du ringe til Fødevarestyrelsens hotline: 7013 0012 eller se på www.fvst.dk.
Kilde: Fødevarestyrelsen
Sygdommen skyldes infektion med et ortomyxo virus. Fugleinfluenza tilhører hovedtypen A influenza virus. A influenza vira inddeles i undertyper på baggrund af deres H og N antigener. Indtil videre er der fundet 16 H subtyper og 9 N subtyper. De fleste af de 144 kombinationsmuligheder er isoleret fra fugle. De mest sygdomsfremkaldende fugleinfluenza vira er fundet i subtyperne H5 og H7. Type A influenza virus er også fundet hos mennesker, heste, svin og enkelte andre pattedyr.
Danmark har aldrig haft udbrud af sygdommen, men der er dog isoleret enkelte tilfælde af LPAI, bla. fra importerede strudse og vilde fugle.
Sygdomstegn
Symptomerne kan være meget varierende efter omstændighederne, generelt vil forløbet forværres og dødeligheden stige hvis der samtidig er en anden infektion. De klassiske kliniske symptomer på HPAI er pludselig høj dødelighed, ophørt æglægning, respirationsvejssymptomer, øjenbetændelse med tåreflåd, sinuitis, diarré, og eventuelt ødemer samt cyanose af huden, især i hovedet. Svømmefugle der ikke særligt modtagelige for sygdommen, viser kun svage eller ingen kliniske symptomer.
Smittespredning
Smittede dyr udskiller virus via sekreter fra luftvejene samt gennem fæces. Smitten overføres nemt med inficeret foder og drikkevand. Svømmefugle udgør et stort reservoir for sygdommen, og der er påvist højere frekvens af fugleinfluenza langs trækruter for svømmefugle. Smitten kan endvidere overføres passivt med beklædning, fodersække, ikke-desinficerede rugeæg, redskaber, maskiner mv. Svin udgør et stort reservoir for visse influenza A vira, og det er påvist at svin inficeret med undertype H1N1, har ført smitten videre til kalkuner.
Behandling, bekæmpelse og kontrol af sygdommen
Sygdommen er anmeldepligtig, og der foretages ikke behandling. Såfremt der opstår en mistanke om fugleinfluenza, der ikke kan afvises af den regionale veterinærchef, bliver den berørte besætning sat under offentligt tilsyn og der udtages materiale til undersøgelse på Danmarks Veterinærinstitut.
Veterinærafdelingen i fødevareregionen foretager smitteopsporing til andre besætninger, der har modtaget dyr fra besætningen de sidste 30 dage. Endvidere smitteopspores kontaktbesætninger i de seneste 30 dage. Sådanne kontaktbesætninger sættes også under offentlig tilsyn.
Ved positive diagnose skal den smittede besætning, samt dyr i kontaktbesætninger, slås ned. Kadaverne bortskaffes enten ved destruktion eller ved nedgravning. Rengøring og desinfektion skal godkendes af Fødevareregionen.
Der oprettes 3 kilometer beskyttelseszoner og 10 kilometers overvågningszoner omkring smittede besætninger.
Forekomst af fugleinfluenza
Danmark har aldrig haft udbrud af sygdommen, men der er dog isoleret enkelte tilfælde af LPAI, bla. fra importerede strudse og vilde fugle.
I de seneste år har der bla. været udbrud af HPAI i Chile, Hong Kong, Senegal, Italien, Holland, Belgien og Tyskland. Siden slutningen af 2003 er der konstateret mange udbrud af HPAI i flere lande i Asien.
Italien har især 1999 og 2000 haft mange udbrud af HPAI. Der var først et alvorligt udbrud af LPAI, der startede blandt kalkuner. Det bredte sig derefter til flere regioner i Norditalien og ramte foruden kalkuner også kyllinger og vagtler. Det ser ud til at de efterfølgende udbrud af HPAI er afledt af den oprindelige LPAI. I slutningen af 2002 har Italien igen udbrud af LPAI, overvejende blandt kalkuner. Den særlige situation i Italien gør at de nu bekæmper LPAI på linje med HPAI og desuden har vaccinationsprogrammer for sygdommen.
I foråret 2003 havde Holland et større udbrud af HPAI. Der blev bekræftet i alt 241 udbrud, og det var nødvendigt at aflive mere end 30 millioner fjerkræ for at stoppe sygdomme i at spredes. HPAI blev også påvist i Belgien og Tyskland i 2003, der oplevede henholdsvis 8 og 1 udbrud.
Har du brug for yderligere information/opdatering omkring fugleinfluenza kan du ringe til Fødevarestyrelsens hotline: 7013 0012 eller se på www.fvst.dk.
Kilde: Fødevarestyrelsen
Artiklen er lagt online d. 11-05-2006 13:32:56 og sidst opdateret d. 08-10-2021 16:35:08