Lunge-hjerteormen ”Angiostrongylus vasorum” er en parasit, der lever i hundens højre hjertekammer og lungens blodkar.

For at kunne udvikle sig kræver parasitten en mellemvært som er forskellige snegle (Skov-,ager-,krat-,have,-lund-, og vinbjergsnegle samt flere ferskvandssneglearter). Hunden smittes ved at spise snegle, som indeholder det smitsomme parasitlarvestadie. Dette larvestadie vil hernæst trænge igennem hundens tarmvæg og finde vej via lymfeknuder og leverens venøse blodkar til højre hjertehalvdel. Undervejs er larven udviklet til et kønsmodent larvestadie som, 35 dage efter larveoptagelsen, begynder at afsætte æg. Disse larver er ca. 1.5-2 cm lange. Æggene føres med blodstrømmen til de små lungeblodkar og udklægges her til såkaldte L1 larver.

L1-larven forårsager voldsom betændelse i lungevævet. Hjerte og kredsløb påvirkes og blodets koagulationsevne ændres med efterfølgende øget blødningstendens. L1 larverne er ca. 0.3 mm lange. De hostes op af hunden, som synker dem for slutteligt at kvittere dem med afføringen.

Sygdommen kan optræde i mange forklædninger. Nogle hunde vil få besværet vejrtrækning og hoste slim op. Andre hunde er mere alment påvirkede og viser træthed, manglende appetit og/eller blødninger f.eks. i huden eller fra tandkød. For at få bekræftet om hunden er smittet med hjerte-lungeorm undersøges 3 friske afføringsprøver fra 3 forskellige dage for tilstedeværende L1-larver. Afføringsprøverne undersøges under mikroskop – resultatet foreligger et døgn efter vi har modtaget prøverne. Som supplement til denne undersøgelse kan blodprøver, røntgenundersøgelse, EKG og kikkertundersøgelse af bronchierne være med til at vurdere skaderne på hjerte og lunger.

Hjerte-lungeorm kan behandles med ormemidlet fenbendazol med en daglig dosis i op til 3 uger. Det kan desuden være nødvendigt med støtteterapi i form af binyrebarkhormon og hjertemedicin.
Hunden har behov for ro og opsyn under behandlingen og bør luftes i snor i ca. en måned afhængigt af lungeskaderne.

Er hunden behandlet mod hjerte-lungeorm bør den testes igen 6 uger efter påbegyndt medicinsk behandling, for at sikre at alle ormene er døde. Hvis hunden en gang har været inficeret med parasitten, bør den testes hvert halve år for at se om den er smittet på ny.

Kilde: Dahlgaardsdyreklinik.