Skelettet har de samme antal knogler uanset hunderace, bortset fra knoglerne i halen. Det er nemlig her racerne får deres forskellige udseender , ved tykkelse, længde og styrke i knoglerne.

Hjernen er omgivet af kraniet, der har dybe hulheder til beskyttelse af øjne og ører, men også kraniets form varierer, alt efter racen.

Hjerte, lunger og lever er beskyttet bag lange ribben. Ni ribbenspar er hæftet til brystbenet med brusk, tre ribbenspar er hæftet til hinanden nederst uden for brystbenet, og et ribbenspar er falske ribben.

Halsen er fæstnet til hovedet med et kugleled. Ryghvirvlerne strækker sig hele vejen ned langs ryggen og ud til halespidsen. Der kan være mellem 3 og 26 hvirvler i selve halen afhængig af racen.

Skulderbladene er ikke fæstnet til det øvrige skelet, det er der en fordel ved, det giver en større bevægelighed, specielt under løb.

Under skulderbladet sidder overarmsknoglen (humerus), som øverst har et fremspring, dette hindrer udstrækning af skulderleddet, som så begrænser forbenets fremføring.

I hofteleddet er lårbensknoglen indpasset i bækkenet ved et kugleled.

Det der holder skelettet sammen er elastiske sener, fibrøse ledbånd og kraftige muskler. Leddene fungerer som støddæmpere, da leddene er omgivet af en kapsel, som er fyldt med ledvæske.

Hunden har ialt 42 tænder, to mere i underkæben end i overkæben på grund af et ekstra par præmolarer. En på hver side af over- og underkæbe sidder der fire meget lange tænder. Bag dem sidder de forreste kindtænder (præmolarerne). Disse er beregnet til at skære og sønderrive føden. De bagerste kindtænder (molarerne), bruges til at knuse og tygge med. Mellem hjørnetænderne sidder de mindre fortænder (insiciverne), normalt i et antal af seks i over - og underkæbe. De bliver brugt til at nippe kød af knogler og til pleje af pels og hud.

Hunden har normalt på forpoterne 5 kløer, en for hver trædepude, der rører jorden, så har den en ulveklo eller vildtklo, som ikke er i kontakt med jordlaget. På bagpoterne har hunden 4 kløer, medmindre der er ulvekløer til stede. Poternes trædepuder er tykke og slidstærke, da de kommer i kontakt med et ru og ujævnt underlag og samtidig skal de bære hundens vægt.

Alle hunde fødes blinde og døve. Mellem niende og fjortende dag begynder både øjne og ører at åbnes. En hunds ører er meget følsomme, de kan høre 4 gange længere væk end mennesket kan.

Lugtesansen er den sans der er bedst udviklet hos hundene. Hos hunden er der omkring 200 mio. duftreceptorer i næsefolderne. Mennesket har ca. 5 mio.

Hundens sprog sker ved at den frembringer lyde; såsom gøen, knurren og piben for at udtrykke dens humør og følelser. Hundene lærer kropssproget fra moren, når de er hvalpe og de øver sig på deres søskende via leg.