Ligesom mennesker er forskellige er hunde det også. Selvom man gerne vil, og knokler for at nå målet, er det ikke sikkert, at man bliver verdensmester i 1000 meter hækkeløb. Sådan er det også med hunde.

Hundetræningen er inde i en rivende udvikling. Hvor man tidligere regnede med at enhver hund arbejdede på at blive leder af flokken og næsten alle problemer blev tolket som ”dominansproblemer” har nutidig forskning vist, at de fleste hunde (og ulve) helst vil leve en konfliktfri tilværelse med fastlagte regler i en velfungerende flok med en fornuftig ledelse.
Hunde der tidligere blev aflivet på grund af agression bliver nu behandlet for den angst, der oftest er årsagen til at de knurrer og bidder. Ved at tolke hundenes sprog udfra holdningen, at de vil undgå konflikter, bliver tidligere ”overspringshandlinger” nu til ”dæmpende signaler” og giver en hel anden oplevelse af, hvordan den enkelte hund bør behandles for at opnå positive resultater.
For at kunne tilrettelægge en træning så hunden får en positiv oplevelse, er det ofte nødvendigt at dele den ønskede adfærd op i små dele som hunden kan overskue. Hvis træningen tilrettelægges så hunden får negative oplevelser, vil den blive frustreret og måske blive klovnen i klassen eller apatisk og opgivende. Det er faktisk ikke så meget anderledes end hos mennesker. Vi kan heller ikke fordrage forbud. Nogle forbud kan ligefrem virke udfordrende, især hvis det er den eneste vej til opmærksomhed.
Selve træningen af hunden er en mekanisk proces, der kan opdeles i tre elementer: timing, målsætning og graden af forstærkning. Hvis træningen ikke virker er det en god ide at kigge på de tre elementer for at gøre træningen effektiv. Det er jo mennesket og ikke hunden, der ønsker den adfærd vi træner på.

Timing er et spørgsmål om at forstæke den ønskede adfærd på det rigtige tidspunkt. Dette kræver at man observerer hundens signaler og adfærd og reagerer hurtigt. Her er det en god hjælp, hvis hunden har lært et ord som den forbinder med noget positivt. Ordet ”dygtig” bliver brugt af de fleste med et godt resultat. Det er desværre forholdsvis langt. Jeg kender flere hunde, der kan nå at rulle hele vejen rundt mens ordet bliver udtalt og hvad var det så der blev forstærket? At hunden lagde sig ned? At hunden lå på højre side? At alle fire ben vendte opad? At hunden lå på venstre side? Eller at hunden rejste sig op? Man forstår godt at det kan være svært at være hund. Nogle bruger i stedet en ”klikker”. Den giver en kort lyd, samme lyd altid og uanset hvem der klikker, men kræver at man har den i hånden. Jeg har nu indført et kort tungesmæld til min hund. Det passer os godt i øjeblikket, men hvem ved hvordan hunden opfatter det om et år. Det vigtigste med timingen er at forstærkningen falder præcist, hvilket kræver træning og stor grad af koncentration af mennesket.

Målsætning er en analytisk proces som foregår uden hund. Jo lavere mål man sætter, jo større er chancen for at hunden opnår hurtig succes. Hvis man fx ønsker at hunden bliver i bilen når man åbner døren kan man nedbryde det i følgende delmål: 1. Hunden er rolig inden man går ud af bilen. 2. Hunden er rolig når man tager fat i døren. 3. Hunden er rolig når døren åbnes. 4. Hunden bliver i bilen når døren er åben. Hvert delmål kan nedbrydes yderligere og hvert delmål kan trænes for sig selv. Hvordan timer vi så forstærkningen? Her er der brug for kreative løsninger.

Graden af forstærkning kan både være et spørgsmål om hyppighed og intensitet. De rutinerede dyretrænere arbejder med en hyppighed på op til 10 forstærkninger på 15 sekunder. Det kræver træning, men fortæller også noget om det fornuftige i at træne i små korte intervaller og max. 5 minutter af gangen, da vi heller ikke koncentrere os længere. Intensiteten afhænger meget af hunden. Hvad sætter den pris på? Hvad gør den glad? Det er igen skrivebordsarbejde at finde en lang række af forstærkere og rangere dem ind efter intensiteten. Hvad holder hunden mest af? At blive kløet på brystet, at få en kiks, et stykke med leverpostej, en løbetur eller at lege med naboens tæve. Alt hvad hunden kan lide kan bruges som forstærkning af adfærd. Når hunden hopper og danser rundt om os inden vi åbner havelågen indtil naboens tæve, lærer vi hunden at hoppe og danse rundt om os udenfor den havlåge. Heldigvis er det kun på det sted at hunden går amok. Ja, det viser forskellen på grundindlæring og generalisering. Den adfærd vi træner hunden til at vise, gælder i starten kun det sted vi træner den. Derfor er næste delmål, at træne den samme adfærd et andet sted og først når adfærden (fx ”Sit”) virker uanset hvor kommandoen gives, kan vi begynde at arbejde med forstyrrelser.
Dette er teori, noget andet er praksis. Når man træner på et hold med mange forskellige hunde og ligeså mange forskellige mennesker kan man ikke træne uden forstyrrelser. Derfor sker den væsentligste del af hundens indlæring når hunden er hjemme, ikke bliver forstyrret og kan koncentrere sig om at løse opgaven "at få mest ud af livet uden konflikter" og ”at forstå sit menneske”.

Kilde: v/Pia Johnsen - Entlebucher Sennenhund.