Hunde til salg
Statistik lige nu
Godkendte links: 1231
Ventende links: 3
Låste links: 0
Kategorier ialt: 75
Artikler: 211
Galleri: 10
Update: 22


Artikler
Hundeforsikring - overblik
Du skal erstatte skader, som din hund laver på andre mennesker eller deres ting. Derfor er det vedtaget ved lov, at du som hundeejer skal købe en hundeansvarsforsikring. Hvis din hund er årsag til, at en person uden for familien får en ting- eller personskade, vil din hundeansvarsforsikring betale erstatning til personen. Hvis personen selv gør noget, som er årsag til at din hund laver skaden, kan erstatningen blive nedsat eller helt falde bort. f.eks. hvis personen driller hunden.

Når andre passer hunden

Bliver hunden passet af andre, f.eks. mens du er på ferie, erstatter forsikringen ikke de skader, som hunden laver hos dem, der passer den. Når man siger ja til at passe hunden, siger man også ja til at der kan opstå skader. Man har accepteret en risiko.

Udvidet ansvarsforsikring/figurentdækning

Går du til træning eller udstilling med din hund, kan den lave skader på f.eks. dommere, instruktører eller figuranter, sådan en skade er ikke dækket på den almindelige hundeansvarsforsikring, derfor skal du købe en udvidet ansvarsforsikring.

Mange hundeklubber- eller foreninger kræver bevis for, at der er tegnet udvidet hundeansvarsforsikring før man kan deltage i deres arrangementer

Din hund kommer til skade

Har du en indboforsikring, så erstatter den skade på din hund ved brand og indbrudstyveri. Du har også mulighed for at købe syge- og tandskadeforsikring og en livsforsikring.

Sygeforsikring

Forsikringen kan købes fra hunden er fyldt 8 uger og til og med hundens 6 år. Efter at hunden er fyldt 2 år, kan det være, at du skal fremvise sundhedsattest, når du køber forsikringen.

Forsikringen dækker mange dyrlægeudgifter, men der er også en maksimumsdækning. Du må kontakte dit forsikringsselskab om den specifikke dækning.

Tandskadeforsikring

Forsikringen dækker hundens tandskader efter ulykker

Livsforsikring

Hunden skal kunne identificeres ved tatoveringsnummer eller microchip, for at du kan købes en livsforsikring til den. Nogle selskaber kræver at hunden også er stambogsført.

Forsikringen betaler erstatning, hvis hunden dør eller må aflives pga. sygdom eller ulykke. Forsikringen erstatter ikke, hvis hunden skal aflives pga. truende adfærd eller arvelige sygdomme. Der kan være andre undtagelser i den enkelte selskaber.

Kilde: Brancheforeningen Forsikring og Pension.
Artiklen er lagt online d. 20-11-2012 13:10:17 og er ikke opdateret siden den blev lagt online