Hunde til salg
Statistik lige nu
Godkendte links: 1231
Ventende links: 3
Låste links: 0
Kategorier ialt: 75
Artikler: 211
Galleri: 10
Update: 22


Artikler
Din hund øger livskvaliteten
Er du den lykkelige ejer af en hund, har du begået en sundhedsmæssig genistreg. Din hund øger livskvaliteten og gør livet sjovere, men den gode nyhed er, at hunden gør meget mere end dét.

Hunden er ikke kun menneskets bedste ven, for nu har videnskaben bevist, at hunden også er vores sundeste ven, hvorfor hundeejere undgår alvorlige sygdomme og kræft -i forhold til folk uden hund.

F.eks. er overlevelsen for hundeejere mangedoblet efter en blodprop i hjertet, når de sammenlignes med hjertepatienter uden hund. Også blodtrykket, smerter og stress inkl. PTSD forbedres af en hund, som virker langt bedre end en ven eller ægtefælle, hvis det handler om at afstresse og glæde os eller sænke forhøjet blodtryk og kolesterol. Faktisk er hundens helbredseffekt så stor, at den overgår blodtrykssænkende og smertestillende medicin.

Flere kroniske hjernesygdomme som Alzheimers demens, depression, angst, skizofreni, Parkinsons, adfærds- og udviklingsforstyrrelser mildnes af en terapihund i forhold til placebo, og effekten bliver større, når du selv ejer hunden.

Hunden forbedrer ikke kun hjerne og sind, for den stimulerer også vores immunsystem til at danne flere antistoffer og immunforsvarsceller, hvorfor hundeejere udvikler mindre allergi, astma og eksem. Påvirkningen af immunsystemet er også årsagen til, at hundeejere sjældnere rammes af kræft og oftere overlever ondartede sygdomme - end personer uden hund. Forskning viser, at jo længere tid du har hund, jo mindre risiko for kræft.

Det kan derfor ikke overraske, at hundeejere generelt går 15% mindre til lægen, indtager 25-50% mindre medicin og har færre sygedage end dem uden hund eller med andre dyr end en hund.

Det er til gengæld overraskende, at vi får hundens helbredsgevinster, uanset om vi selv lufter den eller bruger en hundelufter, hvilket understreger at sundhedseffekten ikke skyldes en motionseffekt.

Hunden påvirker dit helbred, fordi kontakt til og interaktion med den igangsætter flere videnskabeligt beviste processer af både biokemisk, hormonel, hjernebiologisk og fysiologisk karakter. Eksempelvis frigiver vores hjerne en række trivsels- og sundhedsfremmende signalstoffer allerede efter få minutter sammen med en hund. Også tankevirksomheden i hjernens pandelapper, hukommelsesevnen og vores hjerneaktivitet øges, når vi er sammen med en hund.

Hundens virkninger er målbare og signifikante, også når der kontrolleres for fysiske, psykosociale og demografiske faktorer, såsom forskel i alder, køn, helbred, sygdomshistorie, arvelighed m.v.

Hvis du ikke ønsker selv at være hundeejer, så fortvivl ej, for du og din familie kan opnå virkningen via en professionel besøgs- eller terapihund.

Hundeejer eller ej, så ligger der et uudnyttet sundhedspotentiale gemt under pelsen på hunden.

Det giver sundhedsvæsenet mulighed for store besparelser, hvilket man allerede har opdaget i bl.a. Tyskland, USA, Australien og Japan. Allerede i 2000 sparede tyskerne 5,59 mia. euro på et år – takket være deres hunde.

Pointen er, at det danske sundhedsvæsen kan spare endnu mere end tyskerne, og vi kan helt sikkert få løftet vores sundhed og livskvalitet.

Kilde: Dansk Psykologisk Forlag.
Artiklen er lagt online d. 11-09-2013 08:51:32 og er ikke opdateret siden den blev lagt online