Selvom du ikke er generet af, at din hund reagerer frygtsomt over for fremmede mennesker, skal du tænke på, at hundens frygtsomhed er problem for den selv. Nedenfor kan du læse, hvilken adfærd hos hunden, som du skal være opmærksom på, samt hvordan du skal forholde dig over for hunden, hvis den er frygtsom over for fremmede.

Det er naturligt at være frygtsom

Det er naturligt, at reagere frygtsomt over for noget, som man ikke kender. Hvis man ikke frygtede for noget som helst, ville man ikke overleve ret længe. På den anden side ville man heller ikke overleve, hvis man frygtede alting. Det er derfor meget vigtigt for hunden at lære, hvad der er grund til frygte, og hvad den ikke skal være bange for. Denne indlæring er en nødvendig tilpasning omgivelserne. Denne tilpasning sker lettest tidligt i livet.

Hunde skal præges på mennesker

En hund skal lære ikke at være frygtsom over for mennesker. Når hvalpen er mellem 4 og 12 uger gammel, skal den dagligt have tæt kontakt til mennesker. I den første del af denne periode sker en prægning, hvor hvalpen lærer, at den tilhører arten hund, samt at acceptere mennesker, som nogle den senere kan knytte sig til. I sidste del af perioden skal hvalpen lære, at det er mennesker generelt, som den kan knytte sig til, og ikke kun bestemte personer. Derfor skal hvalpen være sammen med flere forskellige personer - både mænd og kvinder, samt børn såvel som voksne. Dette er meget vigtigt. Hvis hvalpen for eksempel kun er sammen med kvinder, vil den senere reagere frygtsomt over for mænd, og det vil blive meget svært at lære hunden at acceptere dem.

Kontakten med mennesker skal holdes ved lige

Hunden skal have regelmæssig kontakt med fremmede mennesker, indtil den er mellem 1/2 og 1 år gammel. Hvis hunden ikke har det, er der risiko for, at den vil begynde at reagere frygtsomt, når den møder mennesker, som den ikke kender. Hvis din hund er frygtsom over for fremmede mennesker, kan det skyldes, at den har været for lidt sammen med mennesker hos opdrætteren, da den var hvalp. Men det kan også skyldes, at du har forsømt at lade hunden komme ud blandt fremmede mennesker i en længere periode, efter du fik den hjem.

Der er forskel på frygtsomhed og angst

Hvis en hund er frygtsom, viser den det ved at være urolig, og mere eller mindre krybende forsøger den at undgå det, som den er bange for. Hunden vil samtidigt vise tegn på underlegenhed ved, at den holder hovedet sænket samtidigt med, at ørerne er lagt tilbage, mundvigene er "lange" og øjnene er "smalle". Desuden drejer hunden ofte hovedet væk for at undgå øjenkontakt. Hunden vil desuden fare sammen ved pludselige bevægelser og forsøge at flygte. Ofte har især unge hunde rejst børsterne langs hele ryggen, og nogle hunde gør. Begge dele er udtryk for, at hunden er agtpågivende. Hvis hunden er angst, kan den vise det ved, at den - udover at vise ovennævnte adfærd – holder halen mellem benene, ryster, trækker vejret meget hurtigt eller savler. Desuden kan den deponere sin afføring.

Frygtsomhed er en umiddelbar reaktion overfor noget ukendt. Hvis det ukendte fjerner sig, forsvinder frygten, og hvis ukendte ikke viser sig at udgøre en trussel, vil frygtsomheden normalt gradvist afløses af nysgerrighed. Angst er nærmere er en tilstand end en umiddelbar reaktion. Hvis en hund møder noget, som gør den angst, vil hundens angst i starten tiltage. Hvis det, som udløste hundens angst, forsvinder, vil dens angst kun gradvist aftage. Der kan således gå op til 25-30 minutter eller længere, før hundens angst er forsvundet. Angst vil ofte skyldes, at hunden en eller flere gange har oplevet noget meget ubehageligt i en bestemt situation. Hunden vil ikke kun reagere angst, når den igen møder den eller det, der var årsag til hundens ubehag, men tit vil den også reagere på bestemte ting, som optrådte i eller umiddelbart før den pågældende situation. Et eksempel: Hvis hunden tidligere har været udsat for noget meget ubehageligt hos dyrlægen, kan den således vise angst over for alle personer, der klædt i hvidt, eller når den kommer ind i dyrlægens venteværelse.

Pacificeringsadfærd

Hvis din hund er usikker overfor fremmede mennesker eller andre hunde, kan den udover at signalere underlegenhed lægge sig på ryggen, logre lidt med halen og urinere. Denne adfærd kaldes pacificeringsadfærd og har til formål at "formilde" den person eller den hund, som den er usikker overfor. Pacificeringsadfærd og tegn på underlegenhed er dog ikke i sig selv udtryk for frygtsomhed eller angst, men er sociale signaler, som også ses i andre sammenhænge.

Sådan gør du

Der er forskellige ting, som du kan gøre for at hjælpe din hund over dens frygtsomhed over for fremmede mennesker: Tag hunden med hen, hvor der ofte kommer mennesker, når du går tur med den. Tag desuden hunden med i byen, så ofte du kan. I starten bør du holde afstand til andre mennesker, når du går rundt med hunden. Når hunden har vænnet sig til at komme ud blandt fremmede mennesker, bør du efterhånden gå tættere og tættere på de fremmede med hunden, så I til sidst går blandt dem. Lad uhindret hunden tage kontakt fremmede, hvis den ønsker det, og de fremmede er indforstået med, at hunden tager kontakt. Forlang ikke af hunden, at den først skal have lov af dig. Hvis hunden er interesseret i, men ikke rigtigt tør tage kontakt, kan den fremmede person lette situationen for hunden ved at sætte sig på hug et stykke fra den, mens han eller hun undgår at tage direkte øjenkontakt med hunden samt af og til ser væk ved at dreje hoved til siden. Den fremmede bør tale roligt og dæmpet til hunden – og kan evt. tilbyde hunden en godbid ved forsigtigt at række godbidden frem mod den. Tving aldrig din hund til at tage kontakt med fremmede.

Hvis du gør det, er der risiko for, at problemet bliver værre. Vær opmærksom på, at nogle mennesker ikke kan lide hunde eller er direkte bange for dem. Det vil hunden straks mærke, hvorfor den bliver usikker og kan reagere aggressivt. Gå derfor ikke hen til mennesker, som ser ud til at vige for hunden. Hold så stor afstand, at det ikke er nødvendigt, at trække hunden til dig, så den tror, at den skal være agtpågivende. Ignorér både din hund og den fremmede person. Gå til hundetræning med hunden, så den kan møde fremmede mennesker og andre hunde. Find en hundeklub, hvor man lægger vægt på, at træningen er lystbetonet. Endvidere kan øvelser som sporsøgning, søgning efter genstande, agility m.m. øge hundens selvsikkerhed i positiv retning. Hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre, eller træningen ikke lykkes, er det vigtigt, at du søger hjælp - for eksempel hos en adfærdsbehandler eller en dyrlæge med erfaring i adfærdsbehandling. Hvis din hunds reaktioner mere ligner angst end frygtsomhed, eller den af og til optræder aggressivt over for fremmede mennesker, bør du ikke selv forsøge at løse problemet, men søge hjælp omgående.

Kilde: Dyrenes Beskyttelse