Mange hunde og katte er så stærkt knyttede til deres ejere, at de hele tiden plager om opmærksomhed. Måden hvorpå de gør dette, påvirker ofte ejeren til bestemte handlinger, som forstærker problemet.

En hundeejer ringede for nylig og beklagede sin nød: "Min hund bestiller ikke andet end at løbe efter sin hale. Jeg tror den er blevet skør."

Da hunden kom i konsultationen fik vi syn for sagn. Hunden løb bogstavelig talt rundt efter sin hale fra det øjeblik, den trådte ind ad døren. Efter indgående samtale med ejeren kom vi frem til en diagnose: Hunden lider af "opmærksomhedssøgende adfærd". "Beviset" kom, da jeg bad ejeren forlade konsultationen. Hunden ophørte med at løbe efter halen og opførte sig helt normalt. Hunde og katte, som får ringe opmærksomhed, går ofte til yderligheder for at få denne opmærksomhed. Hunde kan finde på at springe op ad folk, konstant puffe til albuen, trække dem i ærmet eller tøjet, nappe dem eller gø ad dem. De begynder også til tider at udføre underlige handlinger, som f.eks. at løbe efter sin hale eller lign. Hunde og katte bliver somme tider destruktive eller besørger indendørs. Til tider stjæler de ting og gemmer dem af vejen for at påkalde sig opmærksomhed.

Et dyr, som har et alvorligt behov for opmærksomhed, uanset af hvilken grund, vil søge at opnå denne med alle tilrådeværende midler. For et dyr, som kræver opmærksomhed, er selv negativ opmærksomhed bedre end ingen opmærksomhed. Der kendes en parallel hos børn: Hvis et spark er den eneste opmærksomhed barnet får, vil barnet vende tilbage for at få endnu et spark.

Det er vigtigt, at dyret ikke lærer, at dårlig opførsel er den bedste måde, hvorpå opmærksomhed opnås. Den vigtigste forhindring i behandlingen af disse hunde, er vores egen tendens til automatisk at række ud og røre ved et dyr, der kommer brusende os i møde. Vi er mere tilbøjelige til at gøre dette, når vi er forsvarsløse - når vi læser avis, blunder eller ser TV. Hunden ved dette og drager fordel heraf. Er problemet slemt nok til, at vi føler os generet deraf, må vi være konsekvente i behandlingen.

Det første man bør gøre, er at etablere et fast rutine (skema) for samværet. En vis grad af forudsigelighed er især vigtigt for hunde, der samtidig er nervøse af natur. Ejeren bør rette sin opmærksomhed på hunden på bestemte tidspunkter, mindst 2 gange et kvarter hver dag. Sættes det i system, er det lettere for både hund og ejer at se frem til seancen. Under øvelserne skal hunden indlæres lydighedsøvelser eller tricks - eller kunne lære at gå spadsereture eller bedre: Deltage i jogging eller lignende.

Adfærdsmodificerende øvelser, som er udviklet til at lære hunden at sidde, stå og slappe af, kan være hjælpsomme. Især unge dyr har et meget stort behov for bevægelse og leg. Her er en spadseretur ikke nok. Men f.eks. kast med en frisbee, kunne være en idé. Imødekommes en ung hunds behov for udfoldelse ikke, kan det føre til opmærksomhedssøgende adfærd.

Strukturerede tidsskemaer for leg og udfoldelse vil blive godt modtaget af hunden, og samtidig behøver man ikke selv have dårlig samvittighed i de perioder, hvor man ønsker fred og ro for hunden. Leg med hunden knytter ejer og hund sammen.

I de perioder, hvor man ønsker ro, må man anvende forskellige midler til at forstærke hundens afbalancerede adfærd. Det er vigtigt at ignorere hunden, når den søger sin opmærksomhed. Kommer hunden for at søge opmærksomhed og reagerer positivt på at blive ignoreret ved at træde tilbage og sidde afventende, bør den roses.

Hvis man herefter som ejer ønsker at beskæftige sig med hunden ved leg eller lignende, er det helt fint, men husk at hele pointen netop er at kunne sige nej - uden at blive generet yderligere af hunden. Uanset hvad, lad være med at skubbe hunden væk. Hvis den ikke automatisk går tilbage ved ignoreringen, men f.eks. springer op i skødet : Rejs dig op og lad hunden falde ned uden berøring og kommandér , nej!, dæk!. Så snart hunden er faldet til ro, roses den: God hund. Kommer den igen anmassende, bør man helt bakke væk og ignorere den og nægte kontakt, før den atter er faldet til ro. Er man vedholdende på denne måde, skal hunden nok til slut lære, at den ikke får opmærksomhed, før den er rolig. Det er vigtigt, at man ikke bruger fødder eller ben til at skubbe hunden til side. Hunden vil opfatte dette som leg frem for en irettesættelse, og den vil betragte det som sjovt.

Skulle hunden vise aggressivitet, når du beder den udføre lydighedsøvelser (f.eks. beder den sætte sig), er der tale om mere alvorlige problemer end blot opmærksomhedssøgende adfærd. I så fald bør du søge yderligere hjælp hos dyrlægen.

Er hunden vedholdende, men ikke aggressiv, kan man sende den ind i et andet (neutralt) rum. Man kan effektivt forvise aggressive hunde ved selv at fortrække til et andet lokale, hvortil hunden ikke har adgang. Husk, at disse hunde er desperate for at få opmærksomhed, og den værste straf de kan få, er at blive frataget muligheden for kontakt. Undlad at tale til den, når den forvises, det bliver nemt mistolket af hunden. Undlad at isolere hunden totalt. Giv den en mulighed for at demonstrere, at den har korrigeret sin adfærd. Når den er blevet god igen, så luk den ud og gennemfør sit-øvelser o.lign. og ros igen for god opførsel. Husk, at du ikke må lukke hunden ud, før den er ophørt med at vise opmærksomhedssøgende adfærd eller er holdt med at hyle eller gø.

Det sidste skridt er det nemmeste, og det som oftest forsømmes, nemlig: Husk at rose hunden hver gang den er rolig. Mange hundeejere glemmer at vise denne ros, når hunden hviler stille. Her er der netop en chance for at rose under de rigtige omstændigheder.

Til slut: Hunde som roses hver gang de udfører en fornuftig og ønsket handling, vil forstærkes i denne adfærd, så husk at rose hver gang hundens bagdel når underlaget!.

Kilde: Jørgen Mikkelsen - Fagdyrlæge.