Når ordet hundeliv betyder "elendigt, trælsomt liv" (sådan står der helt nøjagtigt i Ordbog over det Danske Sprog), er det selvfølgelig på grund af gamle dages arme lænkehunde, hvis skæbne virkelig var frygtelig.

I dag er det anderledes.



De fleste nulevende hunde i Danmark lever som skattede familiemedlemmer. Deres tilværelse er et liv i luksus og forkælelse. Spørgsmålet er så bare, om det altid er lykken.

En god familie

Forfatteren Lise Nørgaard, hundemenneske frem for nogen, citerer sin mor for at have sagt: "I mit næste liv vil jeg være hund i en god familie. Det må være den højeste lykke." Men hvad er en god familie, når det drejer sig om hundens lykke?
For det første skal hunden passe til familien, hvad livsstil angår. Hvis man vil have hund, må man tage sin hverdag op til revision for at se, om der overhovedet er plads til hunden i den.

Er der plads i boligen?.
Er der nogen hjemme det meste af dagen?.
Er der tid til at beskæftige sig med hunden?.
Kan man bære over med de skader, man risikerer på sit indbo?.
Er der råd og villighed til den udgift, uundgåelige dyrlægeregninger løber op i?.
Og, frem for alt, er der hjerterum hos alle i familien til det nye medlem, man adopterer ved hvalpekøbet?.

Må man svare nej til bare ét af de spørgsmål, er det ikke et levende, firbenet væsen, man skal forøge sin familie med. Kan man derimod helt ærligt sige ja til det hele, kommer næste problem: Hvilken slags hund skal det være?.

Her må man se på sine egne muligheder for at give hunden den udfoldelse, den kræver. Bor man i en lille lejlighed, er store hunde udelukket. Er man ikke for de lange traveture, skal man ikke vælge en race, der - uanset størrelse - kræver megen motion.

Har man derimod lyst til og mulighed for gode, lange ture, spiller det ikke så stor rolle, om man bor på 4. sal midt i storbyen. Som det fremgik af en sjov TV-udsendelse i sommer, kan et godt hundeliv på de betingelser leves selv på Manhattan midt i New York.

Kemien skal passe

Men man skal også se nøje på både sin egen og hundens natur og temperament, før man vælger. Som i alle gode forhold skal partnerne passe sammen i hverdagen. Det værste, man her kan gøre, er at forelske sig i én bestemt hunderace. Måske på grund af dens ydre, måske, fordi man kender sådan en sød én af slagsen. At købe hund på det grundlag er som at forelske sig i selskabets lækreste steg m/k og gifte sig med ham/ hende dagen efter. Det kan gå godt, men det gør det ofte ikke.

Her er et fornuftsægteskab, hvor man ved noget om partneren før forbindelsen, langt at foretrække. Mange ulykkelige forhold hund og menneske imellem kunne undgås, hvis den ene part, mennesket, havde gjort sig sine egne krav til modparten, hunden, klart i forvejen og valgt derefter. Hvis alle, børn såvel som voksne, der ønskede sig en hund, bare før hvalpekøbet havde sat sig lidt ind i, hvordan drømmehundens temperament var i forhold til deres eget, ville mange hunde slippe for at skifte hjem eller - i værste fald - for dyrlægens sprøjte.

Hunden til hverdag

Med til et godt hundeliv hører, at hunden deltager i familiens gøremål i det omfang, den har evner og mulighed for det. Den kræver beskæftigelse og kontakt på sine egne vilkår.
Man skal lege med sin hund, men man skal bruge sin sunde fornuft. Hvis man leger voldsomme
lege, risikerer man at få en voldsom hund. Giver man den godbidder, hver gang den ser sultent på én (og intet kan være så udhungret som et par hundeøjne foran en småkage), får man den hurtigt ud i en ond cirkel af fedme og dvaskhed. Ingen af de to yderpunkter er lykken for hunden.

Tag den med til alt, hvad hunde er velkomne til, ture på gaden, i parken eller i naturen, hos venner (men absolut kun, hvis den er inviteret), på rejser, hvis de er indrettede efter dens behov, og, meget gerne, med på arbejde, hvis det kan lade sig gøre uden gene for arbejdet eller kollegerne. Jo tættere hunden føler sig på sit menneske, jo bedre hund får man, og jo bedre hundeliv får den.

Børn og hund

Her gælder én regel frem for alle andre: Børn skal lære, at dyr ikke er legetøj. Dyr er medskabninger, der skal passes og mødes på deres egne betingelser, for at et venskab skal udvikle sig. Det kan godt være, at børn (og voksne) synes, det er sjovt at drille hinanden (skønt det er ret sjældent, drilleriet er lige sjovt for begge parter). Men hunde har ikke samme form for humor. De opfatter drilleri som angreb og reagerer med at forsvare sig, dvs gå til modangreb. Ingen - hverken børn eller voksne - må drille en hund, der skal leve et godt hundeliv. Til drilleri hører - set fra hundens synspunkt - også forstyrrelser af søvn og under måltider - herunder ikke mindst bengnavning.

Et andet drilleri er at lokke hunden med noget rart, fx vifte med en godbid eller med hundesnoren, uden at hunden får guffet eller kommer med på tur. Den slags er en effektiv metode til at skaffe sig en forvirret og utryg hund.

Børn og hunde er på mange måder ikke fomuftsvæsener. Det er en del af deres charme. Har man derfor både barn og hund, må man være ekstra påpasselig. Begge skal opdrages, og det er den voksne, der har ansvaret.

Krav til hunden

En hund er en hund og ikke et menneske (og slet ikke en menneskeerstatning!). Dens natur er - uanset race - at den følger en flokleder, dvs. sin ejer. God opdragelse får den til at føle sig med i flokken og bliver dermed en del af dens lykke. Der er forskel på opdragelse
og tvangsdressur.

En fuldt uddannet hund skal kunne lyde sit navn helt ubetinget (selv om det ofte er svært at få den til at høre det), vide, hvad den må og ikke må (herunder renlighed og respekteren af de forbudte møbler), omgås andre hunde i fordragelighed, ikke genere naboerne ved at gø i utide samt gå nogenlunde pænt i snor.

Det er folkeskoleuddannelsen

Derudover kan man give den megen lykke ved at holde den til studier efter dens lyst og evner. Vi nævner i flæng: Jagttræning, hvis den er sådan en hund, lydighedstræning, agility eller bare små, sjove tricks til husbehov som at give pote eller lege findeleg med godbidder.De fleste hunde elsker at blive brugt til noget, de kan se et formål med, især, når det sker i samarbejde med deres menneske. En hund, der ikke får lov at udfolde sine evner, er en ulykkelig hund.

Livet er ikke let

Har De hørt alt dette her før? Sikkert, men utallige, ulykkelige hundeliv, hvis årsag er fejlplacerede eller fejlbehandlede hunde, vidner om, at disse ting ikke kan siges for tit. Det er ikke let at leve livet, heller ikke med og for en hund. Men måske er det et godt tegn, at hundepsykologer har mere arbejde end nogensinde før. Det er i hvert fald et tegn på, at flere mennesker end tidligere er villige til at give hunden og sig selv en chance, før turen går til dyrlægen eller til hundens næste hjem.

Mennesker har en stor vilje og evne til at tilpasse sig. Det er en kendt sag. Men hunden må have samme evne i endnu højere grad. Den er jo helt afhængig af de kår, mennesket giver den, og alligevel har den ikke bare overlevet som art, men er stadigvæk vores bedste ven.

Kilde: Dyrefondets informationsmateriale - www.dyrefondet.dk