Vi mennesker kender begrebet ”tandlægeskræk”. Hunde især kender begrebet ”dyrlægeskræk”. Frygt og frygtbetinget aggression er en adfærd, som ikke så sjældent opleves i dyrlægens konsultation. Hunden udviser frygt ved at lægge ørerne ned. Den holder halen lavt eller mellem benene. Den angriber ikke fuldt ud, men kommer med små fremstød, hvor den snapper og trækker sig hurtigt tilbage. Denne adfærd fremkommer oftest, når hunden overraskes af en trussel eller især, når den er trængt op i en krog, uden mulighed for flugt.

Man ved, at adfærden er delvis betinget af arvelige faktorer. Det gør man fordi den ses hyppigere hos visse racer end hos andre. I mange tilfælde kan man ikke forklare, hvorfor hunden reagerer med frygtbetinget aggression, men ligesom ved andre former for frygt, som ikke udløser aggression, kan den frygtbetingede aggression forklares ved tidligere oplevelser, som f.eks. besøg i dyrlægens konsultation.

Dyrlæger er ofte mål for hundes frygt-aggression

Det opfattes vel meget forståeligt som en trussel, at skulle undersøges på et bord af en fremmed person. Hunden vil ofte være usikker på hvordan den fremmede person, i denne situation dyrlægen, passer ind i hierarki-mønsteret. Vil dyrlægen udgøre en social- eller hierarkisk trussel? Opfattes patienten som værende urimelig eller uopdragen, når den udviser frygt-aggression, og reagerer man ved at råbe højt, eller prøver man ved dominerende adfærd at irettesætte hunden, vil den reagere endnu voldsommere, og man opnår derfor det modsatte af det ønskede.

Det bedste man kan gøre er, at komme hunden i møde på en rolig og ikke truende måde. Gør man dyrlægen opmærksom på hundens frygt, vil han eller hun forsøge at snakke sig til rette med den inden undersøgelsen og kontakte hunden og dens ejer på en venlig og rolig facon, som kan indgyde hunden den tryghed, som den har behov for.

En godbid fra dyrlægens hånd vil være en fin måde at belønne for den rolige og afbalancerede adfærd. Men brug af godbidden som lokkemad virker ikke.

Er hundens frygt så stærk, at selv disse kneb ikke virker, er det min erfaring, at man bedst skåner hunden og samtidig får den roligste og bedste undersøgelse ud af det, ved at give den et beroligende middel forud for undersøgelsen.

Det kan være en god desensibilisering (tilvænning) at tage hunden med til dyrlægens venteværelse en gang imellem - uden at der skal foretages nogen undersøgelse eller behandling. Husk altid at rose for god opførsel.

Kilde: Jørgen Mikkelsen, Fagdyrlæge.