Fordi hunden er et flokdyr, har den brug for at kunne meddele sig, så artsfæller forstår den. Kommunikationen skal bl.a. forhindre blodige konflikter, som ikke er en løsning for et flokdyr, der er dybt afhængig af sine flokfæller.
Hunde meddeler sig hovedsagelig gennem kropssprog og mimik. Det er her, detaljerne kommer frem. Lydene bruges mest til grovere meddelelser og til at understøtte et visuelt budskab.

Hos os mennesker er det omvendt. Vi kommunikerer hovedsagelig gennem det talte sprog. Vi er i hvert fald ofte mest bevidst om det talte sprog.

For meget bliver også sagt med kropssprog og mimik. Men vores primære sprog er det verbale. Denne modsætning er årsag til mange misforståelser hos hundeejere. Mange tror, at hunden er født til at forstå, hvad de siger.

Det kan være svært at acceptere og forstå, at betydningen af hvert eneste af de ord, vi bruger til vores hunde, først skal indlæres. Når vores hunde reagerer på det, vi siger, reagerer de ofte på det kropssprog eller den mimik, vi bruger i forbindelse med ordet. F.eks. følges et nej tit op af en foroverbøjet krop, en løftet pegefinger og lignende.

Så er det krops-signalet, som først indlæres hos hunden - først noget senere kan den skelne ordene og forstå betydningen af det.

Hvalpe fødes ikke med et færdigt sprog. De fødes med evnen til at lære sproget. Selve sprogudviklingen starter, efter hvalpen er født. Det er hundemoderen, som giver hvalpene de første lektioner. Men også omgangen med kuldsøskende er med til at opbygge sproget. Hvalpe har godt af at omgås andre hunde allerede hos opdrætteren.

F.eks. er det vigtigt, at der er en sød hanhund i huset til at tage over med sprogundervisningen, når hundemoderen trækker sig fra hvalpene. Når vi får hvalpen hjem, er det utrolig vigtigt, at vi fortsat giver den mulighed for at omgås andre hunde og træne sit hundeordforråd. Det går ikke at vente til hvalpen er færdigvaccineret som 16-uger gammel, så går man glip af en meget værdifuld tid. Hvalpen skal så hurtigt som muligt ud og møde andre hunde.

Hvalpen skal møde forskellige slags hunde, fordi mange af de hundetyper, vi har skabt, har et lidt "forkvaklet" sprog på grund af deres anatomi. Mange terrier har f.eks. haler som antenner på radiobiler, hvilket normalt betyder, at hunden er meget selvsikker. Den engelske bulldog har en meget flad snude og snorker meget, når den bevæger sig. Det opfattes af mange hunde som en knurren og kan ende i et slagsmål. Også hunde med kuperede haler eller ører, pels ned i øjnene osv. hæmmes sprogligt, fordi både hale, ører, øje osv. er vigtige kommunikationsredskaber. Hvalpen skal altså lære, at der findes forskellige måder at meddele sig på, så den ikke bliver enten bange for de andre hunde eller aggressiv over for dem.

Kilde: Jubii Hundenyt.