Når man som jeg er hundekonsulent, støder man på mange hunde og hundeførere, som har problemer med aggressivitet. Der kan være mange årsager til, at en hund bliver aggressiv. Det kan skyldes arvelige anlæg, sygdom eller smerter; men ofte er det faktisk os selv som hundeejere, der ubevidst indlærer og styrker disse tendenser, ved f.eks. at rykke hårdt i linen og stramme halsbåndet til og vise alle tegn på nervøsitet og anspændthed.

Der er fire ting, der er vigtige i forebyggelsen af aggressivitet:

1. Når hunden møder en anden hund eller et fremmed menneske, skal den roses, når den hilser venligt på den pågældende.

2. Den skal have rig lejlighed til at lege med andre hvalpe/hunde og møde mange forskellige mennesker, gamle så vel som børn, mænd så vel som kvinder, og skal den omgås andre dyr i hjemmet, er det vigtigt, at den møder dem jævnligt så tidligt som muligt.

3. Den skal lære at “dække” eller “sitte” - og blive der - på kommando, for så kan man altid benytte sig af det, hvis den senere begynder at rejse børster eller knurre ad andre hunde eller mennesker. En hund der ligger ned er ikke nær så truende.

4. Skulle din hund begynde at vise aggressive tendenser, snerre, knurre eller bide, skal den øjeblikkelig høre et “føj” evt. efterfulgt af en dæk-kommando, men aldrig af et hårdt ryk i linen, det vil blot øge aggressiviteten eller gøre den utryg ved dig som hundefører. Husk at rose hunden, når den udfører din sit - eller dækkommando. Faktisk er det en god idé at vænne hunden til, at den altid skal enten sidde eller lægge sig umiddelbart før den får lov at hilse på nogen, går ud og ind af døren eller ind og ud af bilen, sådan at den lærer, at den altid skal “bede om lov” til det forskellige hos dig.

Inden jeg går videre, må jeg hellere “bekende kulør”! Jeg tilhører “den bløde skole”. Jeg har gennem min konsulentuddannelse (i DcH), samt ved læsning af adskillige hundepsykologbøger, lært og mener helt klart, at fysisk afstraffelse af hunden altid er en meget dårlig idé. Når jeg virkelig skal “straffe” min hund, tager jeg fat i kinderne på den, kigger den dybt i øjnene, og “læser paragraffer”, som Anders Hallgren (kendt hundepsykolog) kalder det. Min - og mine læreres erfaring - er, at det er bedre at belønne den rigtige handling, den gode opførsel, i stedet for at straffe det forkerte.

Hundekonsulenterne har utrolig mange henvendelser fra mennesker med hunde i 4 - 7 års alderen, som pludselig er blevet aggressive, og ved nærmere undersøgelser viser det sig at være på grund af smerter. Ofte sidder smerterne i nakken og er forårsaget af hårde ryk i linen, når man forsøger at få hunden lært at gå pænt. Jeg kan ikke kraftigt nok fraråde denne teknik. Det er meget bedre at lokke hunden med opmuntrende ord og godbidder.

Er hunden først blevet aggressiv, er det værste man kan gøre at tilføre hunden smerte ved fysisk afstraffelse, det vil blot forværre situationen. For nu at vende tilbage til forebyggelsen, så er det en meget god idé at sørge for, at den hvalp man lige har anskaffet sig, får rig lejlighed for at lege sammen med andre hvalpe og venlige hunde, så snart den er færdigvaccineret. Man kan evt. danne en “legegruppe”, som man mødes med en gang om ugen. Det er især vigtigt, hvis man ikke lige kan få plads på et hundetræningshold med det samme.

I denne “legegruppe” vil hvalpen få opbygget sin selvtillid og samtidig lære, at der er nogle hunde, der står over den og andre, som den kan dominere, og det lærer den at indrette sig efter. Det er bl.a. også det modertæven forsøger at lære sine hvalpe fra 7’ende - 8’ende ugen. Ved at have en sådan legegruppe, har man også et sted, som hunden senere kan vende tilbage til for at få genoprettet sin selvtillid, hvis den skulle ryge i slagsmål med en ukendt hund under opvæksten eller senere i livet.

Er hunden først blevet aggressiv, er der flere forskellige måder at gribe det an på. Generelt gælder det, at de tiltag man bruger i forebyggelsen, også er gode at bruge i behandlingen, bl.a. ros når den hilser venligt. Som regel findes der et par hunde (eller mennesker, hvis det er aggressivitet overfor mennesker, det handler om), som hunden kan hilse venligt på.

Den almindelige og konsekvente lydighedstræning er også altid god at gribe til - bl.a. dækøvelsen - og så er det ofte også en god idé at lave nogle øvelser, hvor det bliver understreget, hvem der er “overhund”, men uden at gribe til “vold”. Viser hunden aggressivitet, når man møder en anden hund, eller menneske, skal man forsøge at bortlede dens opmærksomhed ved at kalde på den og have godbidder eller bold parat, når den adlyder ved at kigge på en. Allerhelst skal man selv opdage den modgående hund og straks begynde at skaffe sig sin hunds opmærksomhed. Samtidig skal man forsøge at opbygge en legegruppe til hunden, så den kan lære at omgås andre hunde på en god måde.

Er hunden svær at styre, når man er ude og gå med den, fordi den reagerer så voldsomt, når den møder en anden hund, kan jeg anbefale at man bruger en snudesele i stedet for det almindelige halsbånd. Den ser ud og virker lidt som en hestegrime.

Når den har snudeselen på kan den ikke trække så voldsomt i snoren fordi dens hoved vil blive drejet hen mod hundeføreren, så snart linen strammes, og så har man jo også lettere ved at få dens opmærksomhed.

Kilde: Dorte Bhutho, Forlaget Trofast.