Blinkhinde prolaps er en betegnelse, der dækker over en tilstand hvor den kirtel, der sidder bag på det tredje øjenlåg "popper" op og bliver synlig. Kirtlen har flere vigtige funktioner, for eksempel produceres en ikke ubetydelig del af tårevæsken her ligesom man mener, at kirtlen har betydning for individets forsvar mod infektion, det såkaldte immunologiske respons. Tilstanden kan ses selvstændigt i et øje eller begge øjne samtidig. Det er typisk de unge hunde (under 2 år), der må ligge "øje" til denne lidelse.

Årsagen til tilstanden er ikke helt blotlagt, men i dag mener man, at det skyldes svaghed i det omkringliggende bindevæv. Normalt sidder kirtlen fastforankret i bunden af blinkhinden men mindskes fastholdelsen på grund af for løst bindevæv, kan den "poppe" op, altså komme til syne. Når den først er kommet til syne vil den blive større blandt andet på grund af den irritation som opstår, når den kører frem og tilbage over hornhinden m.m. De typiske symptomer er foruden fremfald af kirtlen, en sekundær øjenbetændelse med røde irriterede øjenslimhinder samt lettere eller svær øjenflåd afhængig af lidelsens sværhedsgrad.

I flere årtier behandlede man denne lidelse ved simpelthen, at fjerne kirtlen men med den viden vi besidder i dag bør man altid vælge at bibeholde kirtlen ved at repositionere den. Der er beskrevet indtil flere forskellige operationsteknikker men fælles for dem alle er, at der er en risiko for tilbagefald. Hvilken metode man anvender afhænger af kirurgens personlige præferencer.

Kilde: Dyrlæge Marcel Lee.