Blod i urinen er et sygdomstegn (et symptom) og ikke en sygdom. Det er et symptom, som altid bør give anledning til en nærmere undersøgelse med henblik på at få klarlagt årsagen. Blødningen kan komme fra urinvejene (nyrer, blære eller urinrør) eller - specielt hos handyr - fra kønskirtlerne (prostata) eller fra en skade på penisslimhinde eller forhud. Endelig kan der i sjældnere tilfælde være tale om manglende evne til koagulation (størkning) af blodet eller andre blodsygdomme og endelig forgiftninger.

Er blodet jævnt opblandet i urinen, er der ofte tale om blødning fra de øvre urinveje (nyre eller blære). Ses derimod små bloddryp, uden at dyret har urineret, finder man snarere skaden i penisslimhinden. Kommer der bloddråber i den sidste dråber urin, kan blødningen komme fra prostata eller urinrør.

Blærebetændelse og blæresten

Hos tævehunden er blærebetændelse den hyppigste årsag til blod i urinen. Handyr, som er udstyret med et langt urinrør, får kun meget sjældent blærebetændelse. Blærebetændelse skyldes nemlig oftest, at bakterier vandrer op fra de nedre urinveje op til blæren. Her er handyrenes blære godt "beskyttet" af det lange og snævre urinrør. En bakteriologisk undersøgelse af urinen, evt. kombineret med en såkaldt stix-undersøgelse, kan afklare diagnosen. Bakterierne prøves samtidig for flere forskellige antibiotika for at afgøre hvilket middel, som har den bedste virkning på bakterierne. Blæresten kan også give anledning til blødning. Visse små hunderacer er særligt disponerede for denne sygdom. Efter fjernelse af stenen/stenene undersøges den kemiske sammensætning. Når man kender den, kan man ved korrekt fodring forebygge dannelse af nye sten.

Urinrørssten

Hos hanhunde ses undertiden også stendannelser i urinrøret. Småsten, som dannes i blæren og følger urinstrømmen, kan så helt eller delvis tillukke urinrøret. Blod i urinen er da et hyppigt symptom. Stenene kiler dig som regel fast i urinrøret lige bag penisknoglen. Disse patienter har som regel blod i urinen og udviser smertetegn ved urineringen.

Forhudsbetændelse

Beskadigelse af penisslimhinden kan også forekomme hos hanhundene. Det er som regel de lidt oversexede hunde, der slikker sig lidt rigeligt, som er udsat for selvbeskadigelse. I reglen er der tale om banale småsår, som heler, når blot de får ro. En krave/skærm om hovedet kan være nødvendig nogle dage. Er hanhunden fortsat meget oversexet, kan det komme på tale at give hormonbehandling eller at kastrere.
Betændelse i forhuden, som er meget almindeligt hos de fleste hanhunde, kan også give anledning til umådeholdent slikkeri. Forhudsbetændelse kan holdes nede ved udskylninger med klorhexidin eller behandling med antibiotiske salver.

Prostata

Blod i urinen hos ældre hanhunde skyldes ofte sygdomme i blærehalskirtlen, prostata. Forstørret prostata, ligesom man kender det fra ældre mænd, er hyppigt forekommende hos ældre hunde. Til forskel fra mennesker giver det dog sjældent anledning til problemer med afsættelse af urinen. Hos hunde kan prostata blive så stor, at den trykker på endetarmen. I disse tilfælde ser man, at afføringen bliver "flad", bændelagtig i modsætning til den normale runde form. Det almindeligst forekommende symptom er dog bloddryp fra urinrøret. Prostata kan også rammes af infektion og kræftsygdomme. En forstørret prostata kan nemt helbredes ved kastration. Væksten af prostata er styret af de hanlige kønshormoner. Kastreres hanhunden, vil prostata svinde for bestandigt i løbet af meget kort tid.

Kilde:

Jørgen Mikkelsen - Fagdyrlæge.