Hofteledsdysplasi (HD) er en lidelse man hyppigst ser hos de store hunderacer. Unge hunde i 4-8 måneders alderen har flere tilfælde af HD end gennemsnittet, og det gælder også når hunden er 5-7 år gammel. De hyppigste symptomer er at hunden har besvær med at rejse sig på bagpartiet, går slingrende med bagkroppen og sætter sig hurtigt når den ikke er i bevægelse. Har hunden fået stillet diagnosen ""HD"", må man som ejer gøre sig klart, at man har en hund som er kronisk syg, og som ikke kan helbredes for sin sygdom.

Men hunden kan alligevel godt få et langt liv uden smerter. Der findes i dag mange forskellige og udmærkede måder til behandling af HD. Ligemeget hvilken behandling der bliver taget i anvendelse, kan det være nødvendigt at give hunden en behandling med smertestillende tabletter en gang imellem, f.eks. om efteråret når vejret bliver koldt og ustabilt. Det er af meget stor betydning for hundens velbefindende og bevægelighed, at den bliver holdt slank og ikke skal slæbe rundt på overflødige kilo. Det er vigtigt at gøre sig klart at hunden ikke må bruges til avl da man i dag ved, at sygdommen er arveligt betinget.

Sygdomstegn

Hofteledsdysplasi vil hos den unge hund som regel vise sig ved at hvalpen har svært ved at rejse sig. Når den først er kommet op og har gået nogle meter, er der måske ikke noget at se, så går den normalt eller måske springer den afsted med samlede bagben ligesom en hare eller kænguru. Har den gået en længere tur har den meget svært ved at komme op igen når den har ligget ned. Bagkroppen vil efterhånden blive meget smal, fordi hunden ikke bruger sine bagben, men lægger vægten mere og mere over på forpartiet, som bliver bredere og bredere. Hvalpen vil helst ligge ned og har ikke lyst til at lege med andre hunde fordi det gør ondt i hofteleddene. Hos den voksne hund viser symptomerne sig også ved, at hunden har svært ved at rejse sig og komme igang, og den får nedsat muskelfylde i bagpartiet. Der kan også ses halthed på det ene bagben, hvis lidelsen ikke er lige kraftig i begge sider. I 90-95 % af tilfældende er HD dog dobbeltsidig, hvor begge hofteled er angrebet. Hos ældre hunde med HD, forekommer det ofte at der opstår slidgigt, ikke kun i hofteleddene, men også i den bagerste del af lænden og ryggen, på grund af længerevarende forkert bevægelse af ryggen.

Undersøgelser

Hvis hunden viser et eller flere af de ovennævnte symptomer, er det vigtigt at få den nærmere undersøgt for at få fastslået hvad den fejler. Røntgenundersøgelse af hofterne er af største betydning, da diagnosen kun med sikkerhed kan stilles på denne måde. Røntgenundersøgelsen bør foretages i fuld narkose, fordi det kan være ubehageligt for hunden, at den skal ligge i en ubekvem stilling på ryggen. Nogle hunde med meget kraftig (højgradig) HD og voldsomme slidgigtforandringer i hofteleddene viser overhovedet ingen smerter eller andre symptomer, mens hunde med mindre grad af HD og næsten ingen forandringer viser stærke smerter. Undersøgelse af hofteleddene med og uden bedøvelse kan også være medvirkende til at stille diagnosen. Mange hunde har smerter i forbindelse med at man bevæger hofteleddene, og på den bedøvede hund kan man mærke om der er normal bevægelighed i hofteleddene. I bedøvelsen kan man også undersøge knæ og haseled og udelukke at hunden fejler noget andet.

Sygdomsårsag

Hofteledsdysplasi er en lidelse som man idag med sikkerhed ved er arvelig, men der spiller også andre faktorer ind, herunder blandt andet fodring og motion. Overfodring og overdreven motion i hvalpens første leveår kan være medvirkende årsager til at en hund, der er arveligt disponeret, får HD.

Behandling

Som nævnt tidligere er HD en kronisk sygdom som ikke kan helbredes. Derimod findes der i dag flere forskellige muligheder for at formindske smerterne i hofteledden, og få hunden til at fungere normalt igen. Unge hunde med HD kan i mange tilfælde behandles tilfredsstillende med smertestillende medicin og samtidig streng vægtkontrol og nedsat motion. Ældre hunde, der også har slidgigt i hofteleddene kan i nogle tilfælde behandles medicinsk med tilfredsstillende resultat. Hos unge hunde uden slidgigt kan der laves forskellige former for operation, der har som formål at skabe et så normalt og stabilt hofteled som muligt. Operationerne udføres enten på lårbenet eller bækkenet, og formålet er, at få lårbenshovedet til at passe så godt som muligt ind i hofteskålen.

Hos ældre hunden med slidgigt i hofteleddene, kan man med en operation mindske smerterne ved at skære en muskel, der ligger oppe i lysken over. Desværre virker det ofte i ret kort tid. Man kan også fjerne lårbenshovederne og man kan indsætte kunstige hofteled.

Udover den traditionelle medicinske behandling, har det vist sig, at akupunkturbehandling, hvor der indlægges små 24-karat guldstykker i akupunkturpunkter rundt omkring hofteledden, har haft en god effekt, både hos unge og gamle hunde med selv kraftig HD og svær slidgigt i hofteleddene. Behandlingen er ikke særlig belastende for hunden og ofte halter patienten ikke mere efter 1-2 uger.

Afslutning

Har man fået konstateret HD hos sin hund, er der ikke grund til at fortvivle, der findes som nævnt flere muligheder for at afhjælpe hundens eventuelle smerter. Man må dog se i øjnene, at er der tale om en brugshund, kan det være nødvendigt at skære ned på aktiviteterne og skulle hunden have været brugt til avl, kan man godt slå det ud af hovedet igen. Det har vist sig, at man kan nedsætte forekomsten af HD ved at avle på hunde der er frie for HD, så man bør IKKE avle på hunde med HD eller hunde i nær familie med ""HD hunde"".

Kilde: DDD Pjece.