Svulstlidelser eller cancer hører - ligesom hos mennesker - til en af de hyppigste dødsårsager hos vore familiedyr. Den, der siger, at en svulst ikke betyder noget, eller at man bare skal se tiden an og holde øje med om den vokser, påtager sig et meget stort ansvar. Svulster hører til de meget almindelige lidelser hos såvel hunde som katte. Et meget almindeligt spørgsmål i konsultationen er: "Jeg har bemærket en lille knude, der er begyndt at vokse. Betyder den noget?"

Visse knuder er godartede

Selvfølgelig findes der knuder - især i huden - som ikke er farlige. Hos hunde ses ofte talgknuder de såkaldte "grødsvulster". De opstår, fordi en talgkirtel lukker til, så indholdet ikke kan komme ud. Resultatet er at talget/fedtet ophober sig i huden og danner en knude. Sådanne svulster er aldrig ondartede, men de kan selvfølgelige medføre gener for dyret, idet der kan gå hul på dem, og de kan blive inficerede. Der findes også fedtknuder under huden, som ikke betyder noget. Men i mange tilfælde kan man ikke umiddelbart afgøre, om knuden er - eller kan blive - farlig. Derfor bør alle knuder/svulster vurderes med, den største alvor.

Tidsfaktoren er altafgørende

En god regel, hvis man er i tvivl, om en behandling eller undersøgelse er nødvendig, er at spørge sig selv: Hvordan ville du selv reagere, hvis du pludselig kunne genkende en lignende svulst et eller andet sted på kroppen. Ville du selv blive bange og søge læge? Hvis ja, så bør du også søge hjælp til dit dyr. For tidsfaktoren er meget afgørende for en succesfuld behandling.

Flere former for ondartethed

Ondartethed kan opfattes på flere måder. Dels kan der være tale om, at en i sig selv godartet knude, kan vokse ondartet. D.v.s. at den vokser på et sted, hvor den medfører gener for funktionen af andre organer. F.eks. kan en godartet knude på et øjelåg vokse ondartet og hermed genere øjet i en sådan grad, at det giver smerter eller betændelse i øjet. Dels er der en anden og mere alvorlig form for ondartethed. Den ses hos den type kræftsvulster, der efter kortere eller længere tid spreder sig i kroppen. D.v.s. at de sender små "døtreceller" med blodbanerne til andre organer, hvor de slår sig ned og begynder at danne nye svulster - de såkaldte metastaser. Ved undersøgelsen vurderer dyrlægen svulsten ud fra sin erfaring fra lignende tilfælde.

I mange tilfælde kan han ikke afgøre - ved blot at føle på svulsten - om den er ondartet. Det mest rationelle vil derfor ofte være at bortoperere knuden, mens den endnu er lille og endnu inden, den har spredt sig. Så er den væk og kan ikke skade mere. Man kan også udtage en lille vævsprøve, en biopsi, og sende den til en nærmere undersøgelse. Her vurderes svulstens celler i mikroskop, og man får oplysninger om dens natur. Sådanne undersøgelser vil fordyre behandlingen, og da resultatet alligevel som regel medfører en anbefaling om bortoperation, vil det ofte bedst kunne svare sig at tage knuden væk fra starter og så eventuelt efterfølgende få den undersøgt.

Svulsten har bredt sig

Har svulsten fået et stort omfang, været til stede længe eller har man allerede ved første undersøgelse en mistanke om, at svulsten allerede har spredt sig kan man have glæde af at røntgenfotografere lungerne. Forklaringen er den, at lungerne virker som et slags filter for blodet. D.v.s. at lungerne er det sted, som døtresvulsterne eller metastaserne oftest slår sig ned i. Finder man derfor "rene" lunger er sandsynligheden for, at der allerede er sket en spredning mindre. En opereration vil derfor have større chance for at medføre et godt behandlingsresultat. Med andre ord: Chancen for at få fjernet svulsten, inden den spreder sig, er større. Men modsat: Kan der konstateres metastaser på lungerne, vil en behandling være nyttesløs.

Brystkræft

Mammacancer eller brystkræft er meget almindelig hos hunde og katte. Som ved de fleste kræftlidelser optræder sygdommen især hos midaldrende og ældre dyr. Ejer af tævehunde bør regelmæssigt undersøge mælkekirtlerne for knuder. Kun de hunde, som er steriliseret inden 1. løbetid, slipper helt for brystkræft. Den erfaring her man gjort i USA, hvor mange tæver steriliseres tidligt. I Danmark har vi ikke denne tradition. Katte derimod steriliseres ofte meget unge, og det er sandsynligvis grunden til, at brystkræft er meget sjældnere hos katte. Hormonforstyrrelser betyder meget for udviklingen af sygdommen. Hunde, der bliver "falsk gravide" efter løbetiderne, får ofte mælkeproduktion og efterfølgende "mælkeknuder", som man bør holde nøje øje med. Tidlig sterilisation vil hindre den falske graviditet og vil formentlig være en god forebyggelse for udvikling af svulster i mælkekirtlerne. Imidlertid er det kun den meget tidlige sterilisation, der kan give garanti for fuldstændig forebyggelse.

Et generelt og vigtigt råd er: Få svulster undersøgt og behandlet så hurtigt som muligt. Behandlingsresultatet afhænger ofte af tidlig indsats.

Kilde: Jørgen Mikkelsen - Fagdyrlæge.