Discusprolaps er en alvorlig lidelse i rygsøjlen. Den rammer især mindre hunderacer som gravhund, pekingeser og beagle. Den optræder både i den midterste del af ryggen og i halsen. Sygdommen giver smerter og lammelser, og symptomerne er meget forskellige, fra lette bevægelsesforstyrrelser over stærke smerter til total lammelse af især bagparten. Men uanset sygdommens sværhedsgrad er det vigtigt at bringe patienten til dyrlæge hurtigt. Discusprolaps er en alvorlig sygdom, der altid kræver dyrlægebehandling. Når ens hund får stillet denne diagnose, melder der sig straks en række praktiske spørgsmål:

Kan hunden blive helt rask?

Ja, men mange hunde vil have tilbøjelighed til at få lidelsen flere steder i ryggen. Svaret på spørgsmålet afhænger derfor af lidelsens sværhedsgrad.

Hvor længe vil den være syg?

To til otte uger. Der er stor variation, fordi svaret afhænger af lidelsens sværhedsgrad og af den valgte behandlingsmetode.

Kan jeg selv passe patienten i hjemmet?

Ja, efter afsluttet dyrlægebehandling. Mange af disse patienter skal behandles under indlæggelse i nogle dage. Det er f.eks. vigtigt, at de selv kan komme af med urin og afføring, før de sendes hjem. I hjemmet kan der blive tale om en periode, hvor hunden skal holdes i absolut ro - i de lettere tilfælde. I de svære tilfælde, hvor der er lavet en kirurgisk behandling, er det vigtigt med forsigtig motion for at genoptræne ryggens muskler.

Kan hunden få sygdommen igen? Ja. Der kan dog i mange tilfælde tilbydes en forebyggende kirurgisk behandling.

Er det en dyr behandling?

I lettere tilfælde, der behandles medicinsk - nej. I sværere tilfælde med kirurgisk behandling og ved længere tids indlæggelse - ja. Hvis hunden er sygeforsikret, vil forsikringen dække en stor del af udgifterne. Alt dette vil dyrlægen kunne orientere mere nøjagtigt om efter at have undersøgt patienten.

Det lette tilfælde

I lette tilfælde af discusprolaps er symptomerne en svag forstyrrelse af balanceevnen, nedsatte reflekser og svage smerter. I disse tilfælde vil dyrlægen ofte foreslå en medicinsk behandling, og at patienten holdes i absolut ro. Dette sker bedst i et lille bur.

Det svære, alvorlige tilfælde

I alvorlige tilfælde af discusprolaps er symptomerne lammelser, så hunden ikke kan gå, men slæber bagbenene efter sig. Der er store forstyrrelser af følesans og reflekser i bagbenene. Der kan også være lammelse af urinblæren og endetarmen. Herved kan der let opstå blærebetændelse og forstoppelse. Desuden er der generelt stærke smerter. I disse tilfælde - ligesom i gentagne lette tilfælde - vil dyrlægen som regel foreslå en kirurgisk behandling.

Hvad er discusprolaps?

Ved en discusprolaps falder den centrale del af en båndskive frem. Båndskiverne er en slags bruskskiver, der udgør ledforbindelserne mellem rygsøjlens lange række af små knogler, ryghvirvlerne. Disse båndskiver består yderst af en ring af brusk og seje bindevævstråde, arrangeret i cirkelmønster. Med alderen bliver båndskivens ring mere skør. Man taler om, at båndskiven degenererer. Hos nogle hunderacer (f.eks. gravhund, pekingeser, beagle) starter der tilmed tidligt i livet en ændring af den centrale del af skiven. Dens oprindeligt geléagtige karakter forandres til en mere bruskagtig, og der kan også ske en forkalkning af den. Den centrale del mister herved sin eftergivelighed, så ringen svækkes yderligere og til sidst kan briste. Symptomerne opstår, når båndskiven brister og den centrale del trænger ud og trykker på rygmarv eller nerverødder. Sygdommens sværhedsgrad afhænger af antallet af sprængte eller delvis sprængte båndskiver, hvor hurtigt de sprænges, og hvor meget de trykker på rygmarv eller nerverødder. Discusprolaps optræder i ca. 85% af tilfældene i den midterste del af ryggen, mens ca. 15% optræder i halsen. Hos de udsatte racer kan lidelsen opstå allerede i 3 - 6 års alderen. Hos andre racer ses den senere, typisk i 6 - 8 års alderen. Sygdommen kan ikke forebygges ved at undgå voldsom leg eller færdsel på trapper. Det skyldes, at degenerationen af båndskiverne sker, uanset hvordan hunden motionerer.

Diagnose

Dyrlægen stiller diagnosen ved en klinisk undersøgelse af hunden, kombineret med en røntgenfotografering af hvirvelsøjlen.

Medicinsk behandling

Første gang, hunden har et lettere tilfælde af discusprolaps, vil behandlingen bestå i at holde den i absolut ro. Det sker bedst i et lille bur, helst så lille, at hunden ikke kan hoppe op ad siderne. Denne behandling understøttes af forskellige former for medicin. De første dage af behandlingen bør foregå under indlæggelse. Derefter kan patienten sendes hjem. I hjemmet skal hunden opholde sig i det lille bur i to til fire uger. Den må kun luftes kortvarigt i snor. Ved en tilfredsstillende bedring kan patienten starte genoptræningen efter bur-perioden. Ved denne behandling vil de fleste lette tilfælde komme sig fuldstændigt efter det første anfald.

Kirurgisk behandling

Ved gentagne lette tilfælde og ved de alvorlige tilfælde af discusprolaps er behandlingen kirurgisk. Der kan foretages to typer operationer for sygdommen: Indgreb, der forebygger prolaps og indgreb, der fjerner trykket fra prolapsen på rygmarven eller nerverødderne. Man vil ofte udføre begge typer indgreb samtidig. Efter operationen bør patienten være indlagt, indtil den kan gå. Det er ligeledes vigtigt, at den selv kan komme af med urin og afføring. I efterbehandlingen efter operation er der en vigtig forskel fra den medicinske behandling: Så snart, hunden kan tåle det, skal der startes en forsigtig genoptræning. Det er vigtigt, at de trykfjernende indgreb foretages tidligt i sygdomsforløbet. Så hvis din hund får smerter fra ryg eller hals, eller får lammelser i bagpart eller ben, så søg dyrlæge snarest muligt!

Rygsøjlen er opbygget som en lang række af små knogler, ryghvirvlerne. Disse består nederst af hvirvellegemerne, der indbyrdes er forbundet med båndskiverne. Øverst består de af hvirvelbuerne, der tilsammen danner en kanal, hvori rygmarven med dens nerverødder løber.

Kilde: Århus Dyrehospital.