Har vi det dårligt, er vi syge, kan det påvirke vores psyke. Det samme gælder naturligvis vores kæledyr – eller familiedyr, som det hedder i dag.

Fra de store adfærdsklinikker i USA og England rapporteres det, at mere end halvdelen af de dyr, som kommer til undersøgelse for et formodet adfærdsproblem, rent faktisk lider af en fysisk sygdom. Det er dyrlægerne på adfærdscentrene, der har lavet opgørelserne.

Hvilke sygdomme er det så, der kan give adfærdsændringer?

Mange typer af aggressionsproblemer kan skyldes smerte. En hund med smerter fra en f.eks. en tand eller ryggen kan pludselig virke nedstemt og irritabel. Det kan føre til egentlig aggressive fremfald mod medlemmer af familien eller andre mennesker.

Falsk graviditet er en hormonforstyrrelse, som ses hos tævehunde omkring det tidspunkt, hvor den ville have født, hvis den var blevet parret og parringen havde ført til drægtighed. Den falsk gravide tæve kan udvise en stærk beskyttertrang overfor de genstande, som den regner for sine ”hvalpe”. Denne beskyttertrang kan give sig udtryk i en meget udtalt aggression mod medlemmerne af familien. Det kan være særdeles ubehageligt, når den ellers søde og kærlige familiehund pludselig ændrer karakter og bliver aggressiv. Falsk graviditet kan i dag behandles med et nyt lægemiddel, Galastop.

Urinvejsproblemer hos katte kan føre til urenlighed, som nemt forveksles med strinteri eller adfærdsbestemt urenlighed. Derfor bør alle katte, der er urenlige først gennemgå en undersøgelse for urinvejsproblemer. Især urinsten hos kastrerede hankatte kan medføre urenlighed.

Dyr med neurologiske lidelser – f.eks. svulster i hjernen – kan pludseligt ændre adfærd. De kan virke fraværende og opføre sig anderledes, end de plejer. Symptomer, som nemt kan forveksles med adfærdsproblemer.

Epilepsi, som er en meget udbredt sygdom hos især hund, kan i starten, hvor kun en del af hjernen er inddraget i anfaldene vise sig som adfærdsændringer. Et eksempel herpå er ”fluesnappen”. Hunden kan pludselig begynde at snappe ud i lufte, som om den ville fange fluer, der dog ikke er tilstede. Snappen efter fluer eller jagt efter lysstråler kan også skyldes tvangshandlinger (obsessive compulsive disorder), der er en alvorlig psykisk lidelse.

Sådan kunne man finde mange eksempler på sygdomme, som viser sig ved adfærdsændringer.

Derfor er det vigtigt, at man altid som første behandlerled opsøger en dyrlæge. Han vil kunne skelne mellem om der er tale om fysiske sygdomme eller adfærdsproblemer. Det vil en ”adfærdsterapeut” uden tilstrækkelig medicinsk baggrund have vanskeligere ved, og derved overses måske den tilgrundliggende sygdom.

Kilde: Jørgen Mikkelsen - Fagdyrlæge.