Lopper hos hunde og katte er i de seneste år blevet en uhyre almindelig plage. Det er næsten uundgåeligt, at ens kæledyr på et tidspunkt får lopper. Det stadig større antal hunde og katte har øget risikoen for smitte. Samtidig har loppen tilpasset sig det tørre og varme klima i vores hjem. Risikoen for smitte er størst om foråret og om efteråret.

Det kan være svært at se lopperne i hundens eller kattens pels, for de er hurtige og meget lyssky. Du kan i stedet lede efter den krymmellignende loppeafføring på dyret eller i omgivelserne. Det er lettest at se afføringen, hvis du børster dit kæledyr på et hvidt lagen. Hvis du derefter placerer loppeafføringen på et fugtigt stykke hvidt papir og det farves rødt, så har dit kæledyr lopper.

Efter et loppeangreb kan dit kæledyr få bændelorm. Det skyldes, at kæledyret som led i sin personlige pleje forsøger at spise lopperne, der bærer bændelormsmitte. Det er derfor en god idé at være ekstra opmærksom på, om din hund eller kat har behov for en kur mod bændelorm efter et loppeangreb. Nogle hunde og katte er overfølsomme overfor loppernes spyt. Det kan føre til, at de får skæl, sår og hårfældning samt rødme og irritation. Hvis dit kæledyr viser tegn på loppeallergi, bør du kontakte dyrlægen.

Hundes og kattes lopper bliver let overført fra det ene kæledyr til det andet. Lopperne kan også overføres til mennesker, men her kan de dog ikke formere sig, og de overlever kun et par døgn. Da lopperne har svært ved at sidde fast, vil de bide sig fast i sokkekant eller i bukselinning, hvor de laver en række stik på linie. Et stik er rødt og det klør.

Det kan være vanskeligt at komme en veletableret loppebestand til livs. Det er ikke nok at behandle alle husstandens dyr. Omgivelserne skal behandles samtidigt, så du får udryddet æg, larver, pupper og voksne lopper på én gang. Det er altså heller ikke nok at gå efter de voksne lopper, for de er kun en lille del af en loppebestand.

Først skal du støvsuge meget grundigt overalt (gulve, tæpper, møbler, kæledyrets kasse, evt. bilen m.v.) og smide støvsuger posen ud bagefter. Det fjerner de fleste æg og det meste af lavernes føde. Herefter kan du sprøjte omgivelserne med forskellige midler: Diazinon og klorpyrifos dræber nyudklækkede og voksne lopper, og virkningen holder i op til fem måneder. Methopren stopper udviklingen af æg og larver, og virkningen holder i et halvt år. Diazinon og klorpyrifos er meget giftige og bør anvendes med stor forsigtighed og ifølge brugsanvisningen.

Til at standse æggenes udvikling, så de ikke bliver til voksne lopper, kan du give dit kæledyr en tablet (mikstur til kat) med stoffet lufenuron. En tablet (en portion mikstur) virker i 3-4 uger. Hvis du giver dit kæledyr lufenuron hver måned, kan du forebygge, at lopperne formerer sig. Spray med methopren er et alternativ til lufenuron. Det sprøjtes direkte på dyret og holder virkningen i 3-4 uger.

* Pour-on produkter, der er beregnet til at dryppe på huden i kæledyrenes nakke eller sprays, er mest effektive: Imidacloprid og fipronil er de nyeste produkter på markedet. De kan anvendes både til hunde og katte. Loppen dør, når den kommer i berøring med kæledyret. Fipronil pour-on beskytter mod nye angreb i 2 måneder på hunde og ca. 5 uger på katte, mens imidacloprid beskytter 3-4 uger på både hund og kat. Fipronil findes desuden som en spray, der sprøjtes direkte på kæledyret, indtil pelsen er gennemvædet. Det virker hurtigt og beskytter mod nye angreb i 2 måneder på både hunde og katte. Sprayen er det eneste produkt mod voksne lopper, der kan anvendes til killinger og hvalpe fra de er 2 dage gamle.

Permethrin er også beregnet til at dryppe i kæledyrets nakke, men det må kun anvendes til hunde. Det fordeler sig i hudoverfladen, hvor det virker afskrækkende på lopperne, så de søger ud i pelsen og dør af blodmangel. Fention må også kun bruges til hunde. Det trænger ind i blodbanen og dræber lopperne, når de bider, modsat de andre produkter, hvor loppen dør, selv om den ikke har bidt kæledyret. Permethrin og fention beskytter i 3-4 uger og kan bruges fore byggende.

* Shampoo løser ikke problemet, men kan reducere antallet af voksne lopper. Det giver kun kort tids beskyttelse.

* Loppehalsbånd er heller ikke virksomt nok til at være eneste behandling. Det beskytter i længere tid og kan bruges både forebyggende og behandlende, men dit kæledyr må højst gå med halsbåndet i en måned, da lopperne kan "vænne" sig til det. Læs brugsanvisningen nøje før du giver dit kæledyr loppehalsbåndet på.

* Pudder beskytter kortvarigt, og det bør du kun bruge som supplement. Det skal masseres godt ind i pelsen. Du bør være opmærksom på, at nogle produkter ikke kan anvendes til killinger, hvalpe, syge eller diegivende kæledyr. Ligeledes er der enkelte produkter, der ikke kan bruges samtidig. Spørg dyrlægen eller på apoteket.

Den voksne loppe lever i kæledyrets pels og suger blod. Den er få millimeter lang, den er brun/sort og har kraftige bagben, så den kan springe op til 30 cm.

Derfor kan den let springe på et nyt værtsdyr. Dens slanke krop gør, at den har nemt ved at færdes imellem hår og i gulvsprækker. Lopper færdes også udenfor værtsdyret, så derfor smitter lopper hurtigt.

En hunloppe lægger 10-15 æg om dagen og kan lægge ca. 1.000 æg i sit liv. Æggene drysser ud af kæledyrets pels, der hvor de færdes. Larverne er meget lyssky og gemmer sig hurtigt i sprækker, revner, tæpper o.lign. Her forpupper de sig efter en til to uger. Loppen udklækkes, når temperatur og fugtighed er rigtige for den, eller når den kan mærke liv omkring sig. Hvis puppen befinder sig på et stille og køligt sted, kan der gå måneder, inden den klækker. Det er årsagen til, at der pludselig kan vrimle med lopper i et hus, som har været ubeboet i nogen tid.

Kilde: Apoteket Online.