Hunde til salg
Statistik lige nu
Godkendte links: 1231
Ventende links: 3
Låste links: 0
Kategorier ialt: 75
Artikler: 211
Galleri: 10
Update: 22


Artikler
Hormonel løbetidsudsættelse
Vi kender det alle sammen: lige inden den afgørende jagtprøve, den store DKK-udstilling - eller bare en uge før man skal have hunden med i et lejet sommerhus - så kommer den i løbetid. Hos de fleste hunde kommer løbetiden to gange om året med ca. seks måneders mellemrum. Altså nogenlunde forudsigeligt - og alligevel kommer det af og til som en overraskelse.

Der findes i dag reelt to måder at undgå løbetid på. Den ene er sterilisation, den anden er hormonbehandling. Der er imidlertid en række fordele og ulemper ved begge metoder, som nøje må overvejes inden man vælger, og det er DKK's opfattelse, at man skal undgå at gribe ind overhovedet, så vidt det er muligt.

Sterilisation

En sterilisation er et operativt indgreb, hvor både livmoder og æggestokke fjernes. Hunden bliver indlagt en dag eller to hos dyrlægen, (de fleste hunde kan nu komme hjem samme dag, hvis indgrebet har været ukompliceret. ko.) men kommer sig som regel hurtigt efter indgrebet. Fordelen ved indgrebet er, at det er overstået en gang for alle, og at tæven ikke risikerer at få livmoderbetændelse senere i livet. Ulempen er at det er forholdsvis dyrt, og at man selvfølgelig ikke kan fortryde - der kan ikke trækkes hvalpe på tæven igen.

Hormonbehandling

Den anden mulighed er at give tæven indsprøjtninger med kønshormon.

Til hormonel udsættelse af løbetid benyttes stoffet medroxyprogesteronacetat - forkortet MPA. Behandlingen skal startes når hunden ikke er i løbetid, og gentages med intervaller på ca. fem måneder.

MPA virker ved at hæmme de stoffer fra hypofysen der styrer hormonproduktionen. Mellem løbetiderne er hunhundens hormonproduktion forholdsvis lav, og ved behandling med MPA kan man fastholde hunden i denne fase. Fordelen ved denne behandling er, at den er billigere her og nu. (hvis man skal behandle hunden gennem et helt liv, kan det dog blive dyrere i sidste ende). Man har også mulighed for at stoppe behandlingen, hvorefter de fleste hunde vil komme i løbetid og være frugtbare igen.

Der er dog også nogle ulemper ved hormonbehandlingen. Der har længe eksisteret en mistanke om øget forekomst af livmoderbetændelser og knuder i mælkekirtlerne i forbindelse med behandlingerne. Som et led i uddannelsen til fagdyrlæger indenfor sygdomme hos hunde og katte, har dyrlægerne Edvard Bruun fra Esbjerg Dyrehospital og Peter Knold fra Årslev Dyreklinik søgt at be - eller afkræfte denne mistanke.

Livmoderbetændelse

Sammenhængen mellem løbetidsudsættelse og forekomsten af livmoderbetændelse blev undersøgt ved at scanne 46 tæver i MPA-behandling. En kontrolgruppe af tæver der kom for at få den regelmæssige vaccination, og som ikke havde været hormonbehandlet, blev ligeledes scannet.

Godt en fjerdedel (26%) af de hormonbehandlede tæver havde en forstørret livmoder ved scanningen. Blandt de 46 tæver i kontrolgruppen havde ingen forstørret livmoder. De hunde der havde forstørret livmoder var ikke nødvendigvis syge af livmoderbetændelse. Ofte ser man nemlig først en ophobning af slim i livmoderen, som derfor vokser i omfang. Det er denne slim der evt. senere kan udvikle sig til en egentlig betændelsestilstand.

Overdosering øger risikoen

Doseringen af MPA er 2,5-3 mg pr. g, dog angiver producenten en minimumsdosering på 50 mg.

På grund af denne minimumsdosering vil små hunde blive overdoseret i forhold til store. Behandler man en papillon på 5 kg med 50 mg MPA, har den i stedet for 2,5 - 3 mg pr. kg fået 10 mg pr. kg. I undersøgelsen var der 3 tæver som havde fået doser på 16-20 mg/kg. Alle disse tæver udviklede forstørret livmoder.

Af undersøgelsen kan man altså konkludere at MPA-behandling øger risikoen for forstørret livmoder og dermed også for livmoderbetændelse. Risikoen ser desuden ud til at være dosisrelateret, så små hunde har relativt større risiko.

Symptomer på livmoderbetændelse

Livmoderbetændelse hos hund er en alvorlig lidelse, der næsten altid fører til at livmoderen må fjernes operativt. Da hormonbehandlingen desuden bevirker at livmoderhalsen lukkes fast til, kan betændelsen være svær at opdage. Der vil f.eks. kun sjældent være udflåd.

Som hundeejer skal man være ekstra opmærksom hvis tæven får feber, bliver nedstemt, eller hvis den pludseligt drikker og tisser mere end den plejer. Så er det tid at få den undersøgt hos dyrlægen, som derefter tager stilling til det videre forløb.

Knuder i mælkekirtlerne

Over en fem måneders periode blev 358 hormonbehandlede og 192 ubehandlede hunde undersøgt for knuder (eller tumorer) i mælkekirtlerne. Hundene blev inddelt i grupper i forhold til deres alder. Knuderne blev kun undersøgt ved at føle på mælkekirtlerne - dvs. der blev ikke udtaget biopsier (vævsprøver) el.lign.

Det viste sig at frekvensen af tumorer var næsten dobbelt så stor hos de hormonbehandlede hunde. Forekomsten af såkaldte multiple tumorer altså mange knuder hos den samme hund - var næsten fire gange så stor hos de hormonbehandlede i forhold til ubehandlede. Endelig så det ud som om risikoen for at udvikle tumorer blev forøget med antallet af hormonbehandlinger.

Ligesom i tilfældet med livmoderbetændelserne, undersøgte dyrlægerne hvorvidt de små hunde, som fik relativt højere dosis, var mere udsat for tumordannelse. Dette så imidlertid ikke ud til at være tilfældet. I hvert fald kunne det ikke påvises statistisk. Fordi tumorerne kun blev vurderet udefra, blev der ikke skelnet mellem godartede og ondartede svulster. Det er dog ofte sådan at en tumor bliver fjernet operativt, uanset om den senere viser sig at være godartet eller ondartet. Desuden giver det altid anledning til bekymring hos hundeejere når man opdager en knude i mælkekirtlerne.

Selv om løbetid kan være besværligt, er der altså grund til at overveje hormonbehandlingen en ekstra gang. Hvis man er sikker på at tæven ikke skal have hvalpe, er sterilisationen nok en bedre løsning. Selvom det er et forholdsvis stort indgreb, er det dog overstået en gang for alle. Endelig kan man jo også vælge at tage løbetiderne som det de er - nemlig en naturlig del af tævens liv, hvor man blot skal være lidt ekstra påpasselig.

Kilde: DKK HUNDEN, Helle Friis Proschowsky. ( der må gerne tages kopi! )
Artiklen er lagt online d. 12-11-2002 14:07:57 og er ikke opdateret siden den blev lagt online