I det moderne samfund er vore hunde - og i dette tilfælde vore familiehunde - underkastet samfundets generelle vilkår, hvilket vil sige, at hundene mere eller mindre må leve på menneskets betingelser.

Det forløber normalt ganske udmærket til gensidig glæde for hund og ejer, men i visse perioder kniber det for hunden at indpasse sig under disse forhold, hvilket medfører gener af ofte betydelig karakter for ejeren - og i mindst lige så høj grad for hunden. Disse perioder er for hunhundens vedkommende løbetidsperioderne, der almindeligvis forekommer 2 gange om året. For hanhundens vedkommende er sådanne perioder ofte hyppigere, idet de opstår, når der i nabolaget er hunhunde, som er i løbetid.

Ulemper i og efter løbetiden

De ulemper, som opstår, kendes jo nok af de fleste hundeejere, nemlig for hunhundens vedkommende blødning fra skeden med efterfølgende pletter på gulve og tæpper, samt hylen fra de hanhunde, som tiltrækkes af løbetiden.

For hanhundens vedkommende består ulemperne i, at hunden bliver meget urolig, gerne vil strejfe og søger at bryde ud af hus eller indhegning, eller den hyler og skraber på døre osv. for at komme ud til den attråede.

Disse forhold påvirker naturligvis også hundene i meget betydelig grad, idet vi mennesker jo på helt unaturlig måde hindrer dyrene i at følge deres instinkt, nemlig at opsøge hinanden med parring til følge.

Yderligere ses hos nogle hunhunde det fænomen, som kaldes nervøs eller indbildt drægtighed - en hormonel ubalance, som ca. 2 måneder efter løbetiden bevirker, at hunden tror, at den skal føde eller lige har fået hvalpe. Dette bevirker, at hunden er urolig, ikke vil spise, skraber legedyr og lignende til sig og forsøger at lave en rede. I denne periode er hunden psykisk helt ude af balance og kan være særdeles vanskelig at omgås.

Man møder ofte den opfattelse, at hvis hunden får et kuld hvalpe, vil dette problem være afhjulpet. Det må man nok betragte som gammel overtro, selv om det i enkelte tilfælde ikke kan udelukkes, at et kuld hvalpe kan mindske denne gene.

Fordele ved sterilisation og kastration

For at undgå de psykiske belastninger, som disse perioder medfører for hundene og for deres ejere, og for at undgå en overproduktion af hvalpe, som enten må aflives eller kommer til at leve en kummerlig tilværelse som uønsket individ, vælger mange mennesker at lade deres dyr kastrere eller sterilisere - en løsning, som set ud fra et dyreværnsmæssigt og sundhedsmæssigt synspunkt, er den eneste rigtige.

Sterilisation

For hunhundens vedkommende består operationen i, at såvel æggestok som livmoder fjernes gennem en åbning i bugvæggen.

I enkelte tilfælde fjernes kun livmoderen. Efter min opfattelse er det en særdeles dårlig løsning, idet hunden ganske vist ikke kan få hvalpe, men de tidligere beskrevne ulemper for hund og ejer vedbliver at opstå et par gange årligt.

Selve operationen foretages under fuld bedøvelse og medfører meget små ulemper for hunden, så små ulemper at indgrebet de fleste steder udføres ambulant fra morgen til aften.

En anden måde at undgå løbetid på er, at give hunden hormonindsprøjtning hver 5. måned. På denne måde holder man konstant hundens æggestokke inaktive, hvilket medfører, at den normale cyklus ophører, og at hunden derfor ikke kommer i løbetid.

Det er imidlertid sådan, at nogle hunde tilsyneladende ændrer psyke eller på anden måde ikke kan tåle disse hormon behandlinger, hvorfor sterilisation er at foretrække.

Kastration

For hanhundens vedkommende er indgrebet noget mindre, idet testiklerne kan fjernes uden åbning til bughulen. Selve indgrebet består i fjernelse af begge testikler gennem et lille snit i huden med efterfølgende sammensyning af operationssåret. Også dette indgreb medfører meget små ulemper for hunden
og udføres ambulant fra morgen til aften.

Hvis man ikke ønsker at lade hunde kastrere, kan man overskære sædlederne fra begge testikler og derved undgå at hunden kan forplante sig. Ved denne fremgangsmåde undgår man imidlertid ikke de gener, som man i de fleste tilfælde ønsker at undgå, hvorfor dette indgreb kun sjældent er tilfredsstillende.

Hvornår skal man lade sin hund operere?

I princippet kan man udføre disse operationer på meget små hvalpe, men af hensyn til hundens harmoniske udvikling er det mest hensigtsmæssigt at lade hunden komme gennem puberteten, før man lader den operere. Det vil for de fleste hundes vedkommende sige, at de kan opereres, fra de er knap et år
og på et hvilket som helst tidspunkt herefter. Hunhunde kan endog steriliseres under drægtighed.

Det er ikke synd

Det hyppigste argument mod at lade sin hund steriliseres eller kastrere er, at det er synd for hunden. Mon ikke det er mindst lige så synd for dyrene, at man hindrer dem i en så basal funktion som tilfredsstillelse af
kønsdriften?

Tillige hører man ofte, at sådanne opererede hunde bliver dovne og fede.

Det er således, at ved sterilisation og kastration nedsættes de opererede dyrs stofskifte, hvilket medfører, at deres kaloriebehov nedsættes en smule. Det er dog kun ganske lidt, og erfaringerne viser da også, at de
hundeejere, som er opmærksomme på problemet og sørger for at opretholde det samme motionsniveau og afpasser kostmængden derefter, ikke får problemer med at holde deres hundes vægt på det samme som før indgrebet.

Kilde:Dyrefondets informationsmateriale. Kopi tilladt ved kildeangivelse.