Hos hunden som hos mennesket er én af hudens funktioner at beskytte organismen mod ydre påvirkninger heriblandt mod indtrængen af bakterier eller anden smitte. Huden fungerer i disse tilfælde som en både fysisk og kemisk barriere mod infektion.

Hudens struktur

Hundens hud er opbygget af tre lag, hvoraf det yderste (overhuden, epidermis) består af tørre, hornagtige celler, og hvor der i overfladen sker en stadig afstødning af skælagtige, forhornede celler. Dannelsen af nye celler, der foregår i overhudens dybere, levende lag, er afhængig af hormonale faktorer samt af kroppens mineral- og vitaminbalance.

I det midterste, elastiske hudlag (læderhuden el. dermis) ligger bl.a. hårsækkene og talgkirtlerne. Sidstenævnte producerer og afsondrer et fedtet sekret (talg), der beskytter huden og hårene mod udtørring og samtidig holder huden smidig og glat. Derudover fungerer talgsekretet også kemisk som et beskyttende lag mod mulig infektion, idet det indeholder antistoffer og andre bakteriedræbende stoffer. Også talgproduktionen er betinget af hormonelle og ernæringsmæssige faktorer.

Det tredie hudlag (underhuden, hypodermis), der bl.a. fungerer som temperaturregulator, består hovedsageligt af indlejrede fedtceller i større el. forhåbentlig mindre mængde.

Dyrkning af en prøve fra normal hud vil som regel resultere i en sparsom vækst af forskellige "godartede" bakterier. Men tilstede i overhuden findes også bakteriearter, som er parat til at udnytte systemiske uregelmæssigheder, det være sig uregelmæssigheder i hormon- el. ernæringsbalancen eller i talgproduktionen, et svækket el. forkert fungerende immunsystem eller tilstedeværelsen af parasitter. Hvis et eller flere af disse forhold gør sig gældende nedbrydes hudens naturlige forsvarsystem og bakterier (især stafylokok) får mulighed for at trænge ind og florere i huden, i hårsækkene og af og til dybt ind i dermis.

Former for hudinfektion

De hudinfektioner, man som dyrlæge møder hos hunde, kan variere fra en let, overfladisk eksem eller en mild hårsæksbetændelse til en dyb forunkulose, d.v.s. en mere omsiggribende betændelse, der breder sig ud i dermis. Hvalpeeksem er et eksempel på en mild, overfladisk stafylokokeksem. Den optræder i lysken og viser sig i første omgang som små bumser, senere som røde knopper og til sidst som runde ringormlignende pletter. God hygiejne, der består af rutinemæssig afvaskning i et stafylokokdræbende medicinsk bad, vil som regel fjerne infektionen. Dog kan det i sværere tilfælde blive nødvendigt at behandle med antibiotika.

Forunkulose

er som nævnt betegnelsen for en dybere liggende hudbetændelse, d.v.s en betændelse forårsaget af bakterier, der spreder sig fra hårsækkene ud i læderhudens bindevæv. Denne from for betændelse, som oftest giver sig udtryk i blod- og pusfyldte bylder mellem tæerne, kræver en mere intensiv behandling.

Behandling

Hunden bør i mindst 20 dage behandles med et antibiotikamiddel, som dræber den bakterie, der har bevirket betændelsen. Bakterier kan udvikle resistens (modstandskraft) overfor antibiotika, og derfor er det vigtigt, at der i det enkelte tilfælde foretages en podning, hvorved man kan lave en resistensbestemmelse og således finde frem til netop det antibiotika, der vil have størst virkning. I forbindelse med behandlingen med antibiotika benyttes af og til kortisonpræparater enten for at reducere irritation i huden eller for at rette op på en forkert reaktion i immunsystemet, som f.eks. kommer til udtryk i allergiske sygdomme.

I tilbagevendende tilfælde kan behandling med autovaccine (en vaccine fremstillet på grundlag af hundens egne bakterier) bevirke, at intervallerne mellem de perioder, hvor der behandles med antibiotika kan gøres længere, eller at man helt kan undlade at behandle hermed. Dette skyldes autovaccinens aktivering af hundens immunsystem overfor den pågældende bakterie. I praksis har behandling med autovaccine vist sig at virke særdeles godt i ca. 40% af tilfældene.

I nogle kroniske, tilbagevendende tilfælde kan et kirurgisk indgreb, hvor bakterier og arvævsrester skæres bort, blive nødvendigt.

Forunkulose kan blive en livslang plage for såvel hund som ejer. Selv om man har kunnet udelukke mulige prædisponerende faktorer (fejlernæring, uregelmæssigheder i hormonbalancen, allergi, utøj og ringorm), kan man alligevel stå overfor et immunsystem, som ikke kan slå stafylokokbakterierne ned. I disse tilfælde må man regne med en langvarig antibiotika- kortisonkur, som forhåbentligt vil kunne give hunden en bedre tilværelse.

De overfladiske stafylokokbetændelser kan også være tilbagevendende, men er som regel nemmere at behandle. Dog bør også i disse tilfælde tilstedeværelsen af prædisponerende faktorer udelukkes eller om nødvendigt rettes op på.

Kilde: CB dyrlæger.