Artikler
Hjertelidelser
Omkring 25 % af alle hunde vil på et eller andet tidspunkt i livet vise tegn på nedsat hjertefunktion, og omkring 10 % af alle dødsfald skyldes hjertefejl. Heldigvis har vi i dag gode muligheder for på et tidligt tidspunkt at afsløre hjertesygdommene og sætte ind med et af de mange effektive medikamenter, der kan begrænse generne ved sygdommen. Hvis en hund har dårligt hjerte, kan det undertiden blive nødvendigt at begrænse dens fysiske aktivitet og bruge et eller flere hjertemedikamenter. Behandlingen skal afpasses i forhold til den enkelte hunds sygdomsproblemer. Hundens fremtid afhænger af sygdommens sværhedsgrad og hvor tidligt, den kommer under behandling. Næsten alle hjertesygdomme er kroniske og fremadskridende, og hunden må som regel behandles med medicin resten af livet.
Det er vigtigt at give det korrekte foder til hunde med dårligt hjerte. Foderet skal have et lavt saltindhold da det begrænser væskeansamling i kroppen. Desuden skal det være let fordøjeligt og give så få affaldsstoffer som muligt, da hjertesygdommen ofte medfører nedsat funktion af lever og nyre. Foderet må heller ikke indeholde flere kalorier end nødvendigt, da overvægt forværrer hjerteproblemet. Kogte ris, grønsager uden salt, lyst kød og fisk og spiseolie er velegnet til hunde med dårligt hjerte. Hos dyrlægen fås forskellige typer diætfoder, der også er meget brugbare.
Sygdomstegn
"Dårligt hjerte" betyder, at hjertet ikke er i stand til effektivt at pumpe blodet rundt i kroppen. Kroppen bliver derfor ikke forsynet med den nødvendige mængde ilt og næringsstoffer. l svære tilfælde opstår der væskeudsivning og hævelse i kroppen. Der kan komme "vand i lungerne", som giver anledning til hoste og åndedrætsbesvær, og der kan optræde "vand i bughulen", som viser sig ved en blød afrundet udspiling af underlivet. Hunden vil ofte være træt og uoplagt og uvillig til at gå den sædvanlige tur. Måske bliver hunden forpustet og blå på tungen i forbindelse med anstrengelse. Måske optræder der kortvarige besvimelsesanfald. Fordøjelsesorganerne og nyrerne lider også under den dårlige blodcirkulation. Hunden mister appetitten og begynder måske at tabe sig.
Undersøgelser
Hvis hunden viser nogle af disse sygdomstegn, er der grund til at mistænke den for at have en hjertefejl, og det er tilrådeligt, at få hunden nærmere undersøgt.Røntgenundersøgelse af brystkassen vil vise, om hjertet har ændret størrelse, og om blodcirkulationen i lungerne er forstyrret. Undertiden vokser hjertet i størrelse inden sygdommen har vist sig ved andre synlige sygdomstegn. Elektrokardiografi (EKG) fortæller om rytmeforstyrrelser, og er en vigtig hjælp ved efterkontrol og styring af behandlingen. Blod og urinundersøgelse giver værdifulde oplysninger om hjertesygdommens indflydelse på de andre organers funktion.
Hvad er "dårlig hjerte"
Hjertet består af 2 næsten symmetrisk halvdele - højre og venstre hjerteside. Hver hjerteside er igen delt i 2 adskilte kamre. Et system af hjerteklapper sikrer, at blodet strømmer den rigtige vej gennem hjertet. Højre hjerteside pumper blodet gennem lungerne, og venstre hjerteside pumper blodet rundt i den øvrige del af legemet. Begge hjertesider arbejder i samme takt, og rytmen styres af et selvstændigt system af nervevæv i hjertemusklen. "Dårligt hjerte" er en tilstand, hvor hjertet ikke kan pumpe blodet tilstrækkeligt rundt i kroppen. Inden da begynder hjertet at vokse i størrelse eller får tykkere vægge, og på den måde kan der endnu en tid opretholdes tilstrækkelig pumpefunktion.
Undertiden begynder hjertet at arbejde hurtigere, dvs. at pulsen bliver hurtigere. Nyrerne reagerer på den dårlige hjertefunktion ved at tilbageholde vand og salte i kroppen. Derved bliver den cirkulerende blodmængde større. Disse nødforanstaltninger giver hjertet en håndsrækning til at forbedre pumpefunktionen, men som regel er det en kortvarig hjælp. Undertiden medfører hjertesygdommen, at hjertets rytme kommer ud af kontrol. Hjertet kan slå for hurtigt eller for langsomt, slå "ekstraslag" eller "flimre". Så er tilstanden virkelig alvorlig.
Kilde: Jørgen Mikkelsen - Fagdyrlæge.

Artiklen er lagt online d. 12-11-2002 13:44:46 og er ikke opdateret siden den blev lagt online